Vougeot 1er Cru ‘Clos de la Perrière’ Monopole 2013
Normalpris
799,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Vougeot 1er Cru ’Clos de la Perrière’ 2013. Domaine Bertagnas monopole vin fra Vougeot bør opleves af alle. Intensitet, mørke bær, trøffel og underskov bliver forenet med en utrolig kompleks blødhed.
Producenten
Domaine Bertagna slår rødder lige udenfor Vougeot by i Bourgogne. Eva Reh styrer vineriet, som hun overtog efter sin far i 1988 og lægger vægt på tradition, velsmag og naturens velvære. Filosofien er ganske enkelt, at den jord druerne bliver dyrket på, gerne skulle blive bedre og bedre over tid, således at fremtidige generationer har muligheden for at løfte vinenes kvalitet endnu højere op. Domaine Bertagna råder over 18 appellationer fordelt rundt i nogle af de velkendte top-niveau kommuner i Bourgogne – de fleste af deres marker er klassificeret Grand Cru eller Premier Cru. Alle druer høstes med håndkraft, og vineriet benytter sig både af nye og gamle franske egetræsfade i lagringsperioden, som typisk varer 12-18 måneder.
Vinmarken
Med sin fænomenale placering lige i mellem Clos de Vougeot Grand Cru og Le Musigny er Clos de la Perrière virkelig en one-of-a-kind monopole mark. Bertagna er den eneste producent på denne mark, som er blot 2,26 hektar stor. La Perrière er meget betydningsfuld i Bourgognes vinhistorie, og spores helt tilbage til cistercienser-munkene fra det 13. århundrede. Marken har gunstige vækstforhold og producerer vine på absolutte top-niveau.
Duft og smag
Vinen er rubinrød i glasset og hælder til den lidt mørkere side. I næsen er vinen primært drevet af mørke frugter og bær, krydderier i alle afdelinger, trøffel og jordbund. Der er et klart egetræspræg, og slet ingen tvivl om at det er vin i den kraftigere afdeling, når vi taler rød bourgogne. Smagsmæssigt fortsætter vinen ned ad samme spor med samme intensitet. Vinen har høj mineralitet og meget bløde tanniner, hvilket giver et sublimt modspil til den intense og komplekse aromaprofil. Det kan anbefales en dekantere denne vin i mindst 1 time inden den nydes.
Nyd gerne denne vin til en lidt mere fyldig servering af and eller lam med ovnstegte grøntsager.
Specifikationer
Producent/årgang: Domaine Bertagna, Vougeot 1er Cru ‘Clos de la Perrière’ Monopole 2013
Vinmark: 1er Cru ‘Clos de la Perrière’ Monopole. Sydøstvendt
Jordbund: Limesten, sten, ler.
Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 50% nye fade.
Alkohol: 13,5%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).