Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Om os

Bourgogne Wine er et eventyr, der er tilblevet efter 20 års rejse til et af de smukkeste og mest interessante områder i hele verden. Vi er passionerede Bourgogne-nørder, og vores største ønske er, at dele denne frankofile passion med alle omkring os.

Det er noget vi egentlig altid har gjort. Først startede det med, at vi rejste til Bourgogne, hvor vi fik øjnene op for nogle fantastiske vinproducenter, og hvor vi for første gang prøvede at blive blæst bagover af en vin. Efter hver rejse fik vi flere og flere forespørgsler fra venner og familie, og transporterede da gerne et par kasser med hjem, så alle kunne tage del i oplevelsen. Dette udviklede sig over tid til en god idé, hvor vi vores rejser kunne være både hobby og levebrød på én og samme tid.

Glæden ved at drikke vin er for os meget tæt forbundet med mad og historie. Hver eneste vin i vores sortiment har et forslag til en god ret, som man kan lade sig inspirere af. Hver eneste vin præsenterer vinbonden og den specifikke mark vinen er dyrket på, så man kan drømme sig med på vores rejse, og selv blive en del af den.      

Vi håber du vil nyde vores univers og være med på vores fortsatte rejse.

Til toppen