Vosne-Romanée Village 2021 - Castagnier
Vosne-Romanée Village 2021 - Castagnier
På lager - forventet levering: 1-4 dage
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
-
Producenten
Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.
-
Vinmarken
Vosne-Romanée er simpelthen bare et fænomenalt område for vinproduktion, og denne vin produceres af druer fra flere marker i området. Der er altid en fremragende kompleksitet, struktur og blomstret karakter på Castagniers vine herfra. Rent geografisk er vi i den sydlige del af Côte de Nuit.
-
Duft og smag
I glasset er vinen mørk med en rubinrød farve. Næsen byder på en aromaprofil primært domineret af friske røde kirsebær, hindbær og diskrete krydrede noter, som med stor sandsynlighed kan tilskrives nyt egetræsfad. Generelt set er aromaprofilen præget af friskhed og finesse, og reflekterer fint årgangens køligere udtryk. Smagsmæssigt lever vinen op til sit ry med sin silkebløde tekstur og velafbalanceret smagsprofil. Der er saftige røde frugter og frisk syrlighed. Eftersmagen er lang og behagelig, og vinen er faktisk overraskende åben og tilgængelig (selv i sine unge år).Prøv eventuelt at drikke denne vin til stegt andebryst, stegt endive, rødbeder, og lune kirsebær.
-
Vosne-Romanée Village, 2021. Silkeblød og klassisk Vosne-Romanée med en forfriskende duft af røde frugter. Den er i sin ungdom allerede meget tilgængelig og drikkeklar.

Vinifikation
Producent/årgang: Domaine Castagnier, Vosne-Romanée, 2021
Vinmark: AOC Vosne-Romanée
Jordbund: Limesten, ler, mergel.
Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.
Alkohol: 13.5%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 8-10+ år.
Andre har også købt
-
Bourgogne Pinot Noir 2020 - Rossignol
Domaine Nicolas Rossignol
299 kr. v. 1 stk.
275 kr. v. 6 stk.
✕ -
Saint-Aubin, Premier Cru ‘En Remilly’, 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
499 kr. v. 1 stk.
450 kr. v. 6 stk.
✕ -
-
Bourgogne Chardonnay 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
199 kr. v. 1 stk.
175 kr. v. 6 stk.
✕