Vosne-Romanée 1. Cru ’La Croix Rameau’ 2018
Normalpris
1.299,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Vosne-Romanée, 1. Cru ’La Croix Rameau’, 2018. Koncentreret saft med en intens smagsprofil. Dette er en seriøs Vosne-Romanée fra en af de mest anerkendte premier cru marker i området.
Producenten
Domaine Jacques Cacheux har gennem fire generationer lavet vin fra deres parcel i kommunen Vosne-Romanée, og bliver i dag styret af Patrice Cacheux og hans søn Charles. Domainet har vinmarker spredt over ca. 7 hektar i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Nuits-Saint-Georges og Flagey-Echézeaux. Patrice har et stort fokus på sunde druer og bruger derfor hverken pesticider eller kemikalier i marken, for at vinens udtrykket bliver så tro med markens ’terrior’ som muligt.
Vinmarken
Denne 1. Cru ’La Croix Rameau’ stammer fra Cacheux’s 0,16 hektar store mark med beliggenhed lige under Romanée-Saint-Vivant, som er en af de absolut bedste Grand Cru marker i Vosne-Romanée. Ligesom i Romanee-Saint-Vivant er denne vinmark sydøstvendt, hvilket sikrer et optimalt niveau af kompleksitet, syrlighed, tannin og modenhed. Vinene fra denne mark er i blandt de bedste i Jacques Cacheux’s arsenal og besidder perfekte kvalitetesbetingelser for pinot noir druen.
Duft og smag
Vinen er mørk rubinrød med sarte lyserøde nuancer - den præsenterer sig selv fremragende i glasset. Næsen byder på en herlig intensitet, hvor krydderier, mørke bær, saltkaramel og animalske noter er dominerende i aromaprofilen. Den er let kølig i udtrykket med en tydelig fokuseret koncentration. Smagsmæssigt er der ingen tvivl om at dette bare lige er niveauet over mange af de andre røde fra Bourgogne. Der er et virkelig godt sammenspil mellem vinens kraftfulde struktur, varme, friske syrlighed, og med et allerede nu pænt integreret fad. Man kan fornemme en fin tanninstruktur, og dette bekræfter i den grad vinens fremtidige potientiale. Det kan varmt anbefales at dekantere vinen mindst 1 time i før den nydes til maden.
Drik gerne denne vin til en servering af stegt due, ristede kantareller, risotto på perlebyg og trøffelsauce.
.
Specifikationer
Producent/årgang: Jacques Cacheux, Vosne-Romanée, 1. Cru ‘La Croix Rameau’, 2018
Vinmark: La Croix Rameau. Sydøstvendt.
Jordbund: Limesten og ler
Lagring: Fransk egetræ, 100% nye fade i 18 måneder.
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).