Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Morey Saint Denis 1er Cru Les Monts Luisants Rouge 2016

Morey Saint Denis 1er Cru Les Monts Luisants Rouge 2016

Normalpris 999,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Morey Saint Denis 1er Cru Les Monts Luisants Rouge, 2016”. En sand, drikkemoden fornøjelse! Vinen er kompleks, og bevarer sit friske rødfrugtede og krydrede udtryk. Det er lækkert!

Producenten

Domaine des Monts Luisant er en skjult juvel i Bourgogne, med 3,5 hektar vinmarker i Morey-Saint-Denis. Grundlagt af Bernard Dufouleur i 1970'erne, overtog sønnen Jean-Marc i 1999. De fokuserer på kvalitet i mark og kælder, med naturlige dyrkningsmetoder. Vinifikationen inkluderer 100% hele drueklaser og naturlig gæring ved lave temperaturer. Efter modning i egetræsfade, foretages en blid blending og let filtrering. De producerer også vine under pseudonymet "Domaine Duprés" med samme omhu for kvalitet.

 

Vinmarken

Monts Luisants er en Premier Cru-mark i Cote de Nuits i Bourgogne, kendt for sin højere placering over Grand Cru-markene i Morey-Saint-Denis. Dette område er særligt berømt for hvidvine lavet af Chardonnay og Aligoté, men har dog også en hel del Pinot Noir plantet, som Domaine des Mont Luisants tager del i. Navnet "Monts Luisants" refererer til de skinnende, gylden-grønne blade fra Aligoté og Chardonnay-vinstokke om efteråret, i kontrast til de røde Pinot Noir-blade.

Vingården inkluderer Clos des Monts Luisants, hvor unikke Aligoté-vine laves fra århundrede gamle vinstokke. Tidligere var dette område hjemsted for en sjælden muteret Pinot Noir-sort kaldet "Pinot Gouges," der bar hvide druer og blev dyrket indtil 1992.

Duft og smag

I glasset fremstår vinen med en dyb rubinrød farve, og viser sin imponerende koncentration. Kanten af glasset er svagt aftagende i farven, og bevæger sig over i en næst rustfarvet rødlig nuance – et nik til vinens alder og struktur. Duften er utrolig kompleks med friske røde kirsebær, hindbær, subtile krydderi-noter, lakrids, let egetræ, sous bois, og endda en smule trøffel! Smagsmæssigt er vinen fyldig, velafbalanceret og har en intens kerne af røde bær og blide tanniner. Den er nem at holde af. Eftersmagen er utrolig lang, og man bliver næsten helt ked af at 2016 generelt set var et år, med en meget begrænset produktion… for det smager bare godt!

Drik gerne vin til en helt klassisk Coq au Vin med en masse krydderurter og vilde svampe. Kog den ind så længe du har tid til, så du får glæde af rettens uforlignelige umami.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine des Monts Luisants, Morey Saint Denis 1er Cru ‘Les Monts Luisants Rouge’, 2016

Vinmark: Les Monts Luisants, 1er Cru.

Jordbund: Kalksten, mergel.

Lagring: Blend af nyt og gammelt egetræ.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 10-12°C.

Dekantering: Dekantér gerne vinen minimum 1 time før den drikkes.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-8+ år.

Til toppen