Mâcon-Lugny, Les Charmes, 2023 - Thevenard
Mâcon-Lugny, Les Charmes, 2023 - Thevenard
På lager - forventet levering: 1-4 dage
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
-
Producenten
Domaine Thevenard har en lang og omskiftelig vej til den nuværende produktion, hvor både en ulykke og et kooperativ har banet vejen for, at Pascal, Gaétan og Matthieu nu kan lave deres egne vine under navnet Domaine Thevenard. Der rådes over omkring 12 hektar marker, som hovedsageligt ligger i Lugny og Uchizy.
I kælderen arbejdes der med naturgær, og månecyklusserne følges for at give optimale forhold for vinene. Hovedfokus er på hvidvin i en let drikkelig stil, hvor både frugt og fad skal komme til sin ret. Uden tvivl et navn fra Mâcon-Villages, som det kan betale sig at holde øje med!
-
Marken
Den mest kendte mark i Lugny er ”Les Charmes”, som tidligere har været en monopolmark under Cave de Lygny, men hvor Domaine Thevenard har nogle parceller, som er i en højde af 250 meter. Stokkene er omkring 80 år gamle og har lavt udbytte, så de leverer højt niveau hvert år. Der er en fremragende sydøstlig eksponering og en kalkholdig jordbund, som giver friske syredrevne vine.
-
Duft og smag
Vinen har en flot gul farve med gyldne noter, og duften vælder op inden man får stukket næsen i glasset. Første indskydelse er et flot fadpræg med toast, hasselnød og popcorn, men når man slynger vinen, bliver der plads til en dejlig, let tropisk frugt. Der er noter af æble, citron og melon. Når man smager, bliver man bekræftet i, at der er et fint integreret fad, men også noter af smør og gul stenfrugt. Syren er relativt høj og forfriskende.
Vinen smager meget dejligt nu, men vil vinde ved at lagre i en håndfuld år.
Domaine Thevenard, Mâcon-Lugny ’Les Charmes’, 2023. Vinen præsenterer sig med en flot gul farve og en frugtig aromaprofil med et markant fadpræg, som forfører med noter af toast, smør, citron, hasselnød og gul stenfrugt. Smagen er frisk og syrerig, men med tydeligt fad, så det er et glas, der passer fremragende til grillet hvid fisk som dorade.

Vinifikation
Producent/årgang: Domaine Thevenard, Mâcon-Lugny, 2023
Vinmark: Les Charmes
Jordbund: Kalk Lagring: 13 måneder på egefade, 1 måned i ståltanke
Alkohol-%: 12,5%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst ved 10-15°C. Serveres ved 9°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres kortvarigt.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu men vil udvikle sig over de næste 4-7 år.
Andre har også købt
-
-
-
-
Bourgogne Pinot Noir 2020 - Rossignol
Domaine Nicolas Rossignol
299 kr. v. 1 stk.
275 kr. v. 6 stk.
✕