Echezeaux Grand Cru 2018 MAGNUM
Echezeaux Grand Cru 2018 MAGNUM
På lager - forventet levering: 1-4 dage
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
-
Producenten
Domaine Jacques Cacheux har gennem fire generationer lavet vin fra deres parcel i kommunen Vosne-Romanée, og bliver i dag styret af Patrice Cacheux og hans søn Charles. Domainet har vinmarker spredt over ca. 7 hektar i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Nuits-Saint-Georges og Flagey-Echézeaux. Patrice har et stort fokus på sunde druer og bruger derfor hverken pesticider eller kemikalier i marken, for at vinens udtrykket bliver så tro med markens ’terrior’ som muligt.
-
Vinmarken
Denne Grand Cru Echezeaux stammer fra kommunen Flagey-Echézeaux med flot beliggenhed imellem Vougeot og Vosne Romanée, og er måske i dag mest kendt for enkelte af de famøse Domaine de la Romanée-Conti vine. Echezeaux vinene er typisk i den fyldigere og kraftigere ende af vores Bourgogne-spektrum. Cacheuxs vinmark vender perfekt mod øst, og har høj eksponering for solskin, samt en højtliggende position på skråningen.
-
Duft og smag
Vinen er i glasset mørk rubinrød, og uden tvivl til den mørkere side, når vi taler om pinot noir-baserede rødvine. I næsen oser vinen af modenhed, varme og intensitet – man er ikke ét sekund i tvivl om, at der er tale om en seriøs vin, som gerne vil se sig selv i hovedrollen til ethvert festmåltid. Smagsmæssigt har vinen en markant tanninstruktur præget af egetræ og mørke bær. Komplekse noter af lakrids, svampe og varme krydderier opstår langsomt i eftersmagen, som virkelig hænger i lang tid efter første tår. Dette er en vin der virkelig går all-in på alle parametre. Nydes den ung, kan vinen med fordel dekanteres i minimum 1 time før maden serveres!
Vinen kan godt klare de lidt mørkere retter, såsom en intens klassisk boeuf bourgignon.
Echezeaux Grand Cru, 2018. Vinen der uden problemer indtager hovedrollen ved ethvert festmåltid. Intens, koncentreret pinot noir fra en af de mest famøse kommuner i Bourgogne. Stort udviklingspotentiale!

Vinifikation
Producent/årgang: Jacques Cacheux, Echezeaux, Grand Cru, 2018 magnum
Vinmark: Echezeaux AOC. Østvendt
Jordbund: Limesten, gul mergel, grus
Lagring: Fransk egetræ, 100% nye fade i 18 måneder
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).
Andre har også købt
-
Bourgogne Pinot Noir 2020 - Rossignol
Domaine Nicolas Rossignol
299 kr. v. 1 stk.
275 kr. v. 6 stk.
✕ -
Saint-Aubin, Premier Cru ‘En Remilly’, 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
499 kr. v. 1 stk.
450 kr. v. 6 stk.
✕ -
-
Bourgogne Chardonnay 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
199 kr. v. 1 stk.
175 kr. v. 6 stk.
✕