Altid sikker levering med Vingaloppen & GLS - 799 kr. minimumsordreværdi på vin

Corton-Bressandes Grand Cru 2017

Corton-Bressandes Grand Cru 2017

Normalpris 849,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Vingaloppen & GLS

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Corton-Bressandes, Grand Cru, 2017. En rødvin med struktur og karakter. Noter af skovbær, brombær, ribs, charcuteri og skovbund. Vinen smager herligt nu, og kan med fordel gemmes i længere tid.

Producenten

Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.

 

Vinmarken

Corton-Bressandeser den eneste grand cru-skråning hvor der dyrkes rødvin i Côtes de Beaune. Den sydøstvendte skråning ligger i Corton, og udgør den nedre del af Corton Grand Cru. Her dyrkes der pinot noir på en jordbund af primært sten, kalk og ler, hvilket giver fordelagtige dræningsmuligheder for vinstokkene der alle er mellem 50-60 år gamle. Der er et generelt lavt udbytte på disse stokke, men koncentrationen er høj. Vinene fra Corton-Bressandeser typisk rige, karakterfulde med en mærkbar tanninstruktur, der giver vinen alle muligheder for at ældes med ynde.

 

Duft og smag

Vinen fremstår i glasset flot og mørk rubinrød. I næsen finder man både jordbær, skovbær, overmodne brombær, røde ribs, den velkendte ribena saft, samt et hint af charcuteri. Smagsmæssigt har vinen en markeret struktur og rygrad, frisk syrlighed, et generelt frugtdrevent udtryk og en klart ungdommelig profil. Eftersmagen er lang og vinens forskellige nuancer harmonerer med hinanden. Vinen kan med fordel gemmes, da den fremadrettet kun vil udvikle sig positivt. 

Vinen kan i sine ungdommelige år nydes til blandt andet oksetartar smagt til med estragon, karl johan svampe, æggeblomme og røget kartoffel.

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Nudant Jean-René, Corton-Bressandes, Grand Cru, 2017

Vinmark: Corton-Bressandes Grand Cru.

Jordbund: Limesten, kalk, ler.

Lagring: Fransk egetræ, både nyt og gammelt.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin bør drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5+ år.

Til toppen