Chorey les Beaune, 2022 - Besancenot
Normalpris
249,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Besancenot, Chorey les Beaune, 2022. En saftig rødfrugtet publikumsfavorit som med sine noter af jordbær, hindbær, kirsebær og blomme samt sine flotte tanniner vil gøre enhver med hang til pinot noir glad. Skal drikkes i solskin og godt selskab!
Producenten
Domaine Besancenot er en familie med rødderne dybt begravet i Beaune. Familien har produceret vin siden 1850, og i dag er det Dominique og Thérèse, der driver familiearven videre. Besancenot råder over 12 appellationer fordelt på 10 hektarer og producerer både rød, hvid og rosé på de traditionelle burgundiske druer, pinot noir, chardonnay og aligoté. Fokus er på at værne om naturen og at lytte til vinen, så der bliver brugt minimalt svovl i kælderen, og mængden af ny eg holdes altid meget lav. Fun fact: Thérèse har været præsident for Beaune ODG med hovedopgaven at forbedre områdets ry.
Vinmarken
Chorey les Beaune ligger lidt nord for byen Beaune, og står lidt i skyggen af de andre store Beaune-appellationer, da de fleste af markerne ligger langs vejen og uden de store højdeforskelle. Dette skal dog på ingen måde afskrække folk fra at drikke Chorey les Beaune, og området har da også længe været kendt for at producere læskende vine, der kan nydes før de store premier- og grand cru vine. Vinene har tidligere været solgt under andre navne, men i 1970 blev appellationen Chorey les Beaune oprettet for at give vinene den respekt, de så rigtigt fortjener.
Duft og smag
Vinen står flot rubinrød og duften af røde frugter vælder op af glasset før man end får stukket næsen i! Ved nærmere eftersyn vil man opdage kirsebær, jordbær, hindbær og lidt krydderier. Smagsmæssigt er frugten lidt mere tilbagetrukket, men får til gengæld selskab af modne blommer og varme krydderier. Vinen er saftig med flotte tanniner og har en god eftersmag. Et skønt glas vin, der kan drikkes med det samme, men som man også kan gemme i en håndfuld år endnu.
Server den gerne til nakkekoteletter med ovnkartofler og rødvinssauce eller drik den til modne gule oste!
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Domaine Besancenot, Chorey les Beaune, 2022
Vinmark: Chorey les Beaune
Jordbund: Ler
Lagring: 10 måneder på eg (ca. 1/6 nyt)
Alkohol-%: 13 %
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 16°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 3-4 år.