Beaune 1er Cru, ‘Reversées’ 2020
Normalpris
699,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Beaune 1er Cru, ’Reversées’, 2020. En intens vin hvor mørke bær og egetræ for alvor kommer til udtryk. En glimrende balance af frisk syre og meget lette tanniner, gør denne vin utrolig nem at nyde allerede nu – men kan også lagres yderligere.
Producenten
Domaine Nicolas Rossignol, beliggende nær Volnay i Côte de Beaune, besidder ca. 17 hektar vinmark og udvider gradvist sin production år efter år. Vineriets fokus er på 1er Cru markerne i Volnay og omkringliggende områder som Beaune, Pommard, og flere, med et gennemgående klassisk burgundisk udtryk som kerne. Høsten håndteres manuelt for at sikre kvalitet, med en nænsom behandling og sortering af druerne. Vinfremstilling inkluderer en blanding af gamle og nye franske egetræsfade, hvor vinene lagres 10-20 måneder. Nicolas Rossignol er 5. generations vinmager, og leder domænet med en vision om kvalitet og miljøbevidsthed, mens han opretholder regionens traditionelle vinprofil. Når vinen er klar, bliver hver eneste flaske nummereret, for at give fuld transparens og samtidig et genialt indblik i produktionens udvikling fra år til år. Følelsen af at drikke en vin, der kun er lavet et par tusinde flasker af, er svær at slå!
Vinmarken
1er Cru marken i Beaune les Reversées har sin beliggenhed meget tæt på indgangen til Beaune-by. Domaine Rossignol høster sine druer fra bunden af marken på en jordbund der er fattig på ler, og med en hel del små mørke sten, sand og grus. Vinstokkene her er i gennemsnit ca. 30 år gamle, og producerer ofte lidt kraftigere vin med både fylde, lagringspotentiale og høj kompleksitet.
Duft og smag
Vinen i glasset står flot med en mørk rubinrød – farven grænser næsten til en velvet-rød. Vi er uden tvivl i den lidt mørkere ende af skalaen, hvis vi dømmer ud fra farven!
Aromaprofilen byder på en herlig intensitet, og de mørke noter af særligt brombær og blåbær kommer til udtryk med det samme. Der er også en smule nyt egetræ at fornemme. Smagsmæssigt fortsætter vinen i samme spor, og man kan straks fornemme at der er en god saft og kraft til stede. Det er de mørke bær (brombær, kirsebær) som dominerer profilen, men balanceres dog alligevel af den friske syre og den meget lette tanninstruktur.
Vinen er tilgængelig i yngre årgange, men kan sagtens tåle et par år mere i kælderen.
Prøv gerne denne vin til en servering med andebryst, kål, brombær og kirsebær, med en frisk syrlig sauce. Retten bør faktisk ikke være for tung/intens, men nærmere matche vinens mørke frugtkarakter.
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Domaine Nicolas Rossignol, Beaune 1er Cru, ’Reversées’, 2020
Vinmark: Les Reversées, øst-sydøst vendt.
Jordbund: Mørke sten, sand, grus.
Alkohol: 13.5%
Lagring: Fransk egetræ - blanding af både nye og gamle fade (10-20 måneder)
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-17°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 3-5 år.