Gå til produktoplysninger
1 af 1
Se vores anmeldelser

Smagekasse Vinter Vol. IIII

Smagekasse Vinter Vol. IIII

Normalpris 2.800 kr
Normalpris 3.254 kr Udsalgspris 2.800 kr

På lager - forventet levering: 1-4 dage

MobilePay Visa Mastercard Dankort

    Forkæl dig selv med en blandet kasse af vores fantastiske rødvine.

    Smagekassen indeholder:

  • Morey saint denis 1er cru 2016 - domaine des monts luisants

    I glasset fremstår vinen med en dyb rubinrød farve, og viser sin imponerende koncentration. Kanten af glasset er svagt aftagende i farven, og bevæger sig over i en næst rustfarvet rødlig nuance – et nik til vinens alder og struktur. Duften er utrolig kompleks med friske røde kirsebær, hindbær, subtile krydderi-noter, lakrids, let egetræ, sous bois, og endda en smule trøffel! Smagsmæssigt er vinen fyldig, velafbalanceret og har en intens kerne af røde bær og blide tanniner. Den er nem at holde af. Eftersmagen er utrolig lang, og man bliver næsten helt ked af at 2016 generelt set var et år, med en meget begrænset produktion… for det smager bare godt!

  • Chambolle-musigny, 1. cru ’les plantes’, 2018 - domaine bertagna

    I vinen er glasset flot rubinrød som forventet. Vinens aromaprofil er generelt moden i udtrykket, og meget rødfrugtet til den lysere og lettere side. Der er righed og dybde i vinen, hvor noter af mørke kirsebær, lakrids og krydderi giver en masse kompleksitet. Smagsmæssigt fortsætter vinen med små røde bær såsom hindbær, røde ribs og røde stikkelsbær – der er en frisk syrlighed, bløde tanniner og en kompleks grøn note af timian.

  • Bourgogne côte d’or pinot noir, 2022 - domaine nudant

    I glasset står vinen skarpt, med en flot lys pinot-noir rubinrød farve. Aromaprofilen i næsen byder hovedsageligt på den primære frugt. Der er jordbær, hindbær og en smule røde ribs. Det er bare frugt, frugt, frugt! Smagsmæssigt fortsætter vi i samme spor, og frugten bliver ledsaget af et let urtet præg, sød lakrids og frisk syre. Alt i alt smager det godt allerede, og kan med god vilje nydes en smule køligere end normalt.

  • Beaune 1er cru ‘bressandes’, 2020 - domaine besancenot

    Vinen har en dyb rød farve, der nærmest skriger oldschool Bourgogne. Næsen bekræfter dette med mørke bær, krydderier og tomatstilk. Tankerne går nærmest mod Cabernet Franc, hvilket bestemt ikke er dårligt! Smagsmæssigt er vinen fyldig med noter af brombær, kirsebær, blommer, peber og en grøn note, som også var at finde i næsen. Eftersmagen er god og slutter med en forfriskende bitterhed, der er med til at skabe struktur i vinen fra start til slut. Et dejligt glas vin til fans af den traditionelle Bourgogne som kan drikkes nu, men som også vil udvikle sig godt i løbet af de næste fem års tid.

  • Vosne-romanée, 2021 - domaine jacques cacheux

    Vinen er flot rubinrød i farven, dyb, og klart til den mørkere side.  Vinen åbner sig rigtig pænt op i næsen, og en blanding af modne røde og mørke bær, jordbund og krydderurter strømmer op. Aromaprofilen er herligt kompleks, og ganske åben allerede i vinens ungdomsår. Smagsmæssigt er der god harmoni mellem den ungdommelige friskhed og den høje koncentration i frugten. Teksturen er blød og tanninstrukturen er fin. Alt i alt en super behagelig vin som både er drikkeklar og udtryksfuld, og som fanger årgangens karakter med en elegant finesse. Vinen nyder godt af en dekantering efter åbning, mens det første glas nydes.

  • Beaune ’les mariages’, 2022 - domaine besancenot

    Vinen fremstår purpurrød i glasset. Næsen er utroligt indbydende med noter af hindbærsorbet, røde blommer, jordbær og kirsebær - yderst aromatisk! Smagsmæssigt har vinen en forfriskende syre og gode tanniner med en grøn note. Frugtpaletten bliver udvidet med brombær og der er lidt egetræsfad, der også vil lege med. Eftersmagen er lang og yderst behagelig

Se komplette oplysninger