Gevrey-Chambertin, Grand Cru ‘Charmes-Chambertin’ 2018 - Amiot-Servelle
Gevrey-Chambertin, Grand Cru ‘Charmes-Chambertin’ 2018 - Amiot-Servelle
På lager - forventet levering: 1-4 dage
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
-
Producenten
Domaine Amiot-Servelle holder til i Chambolle-Musigny og er én af områdets få økologisk certificerede producenter. Fokus ligger på Pinot Noir i en stil, der balancerer finesse, dybde og terroirpræg. Siden 2003 har domainet været økologisk certificeret, og arbejdet i både mark og kælder sker med stor respekt for naturen og druernes udtryk. Vinene lagres typisk 12–18 måneder på franske fade, med nænsom brug af nyt træ. Domainet drives i dag af Grégory Servelle, der viderefører familiens tradition med præcision og omtanke. Amiot-Servelle regnes som en af de mest interessante producenter i Chambolle-Musigny og er især kendt for sine rene, elegante og terroirtro fortolkninger af områdets klassiske marker.
-
Vinmarken
I den sydlige del af Gevrey-Chambertin findes Grand Cru marken Charmes-Chambertin. Marken er en af de mest velkendte Grand Cru marker i kommunen, og er med sine 27,5 hektar også den største. Domaine Castagnier dyrker vin på ca. 0,4 hektar – en lille, men koncentreret produktion. Vinene fra Charmes-Chambertin er ikoniske i den forstand, at de besidder en kraft, virilitet, og kompleksitet, som kun få kan gøre efter. Vinmarken ligger på hård sten med en to-delt jordbund bestående af brunjord, alluvium, limesten og ler. Der findes endda stadig spor af maritime fossiler på skråningen, som leder tankerne tilbage på det hav, der engang dækkede dette område. Gennemsnitsalderen for vinstokkene er ca. 65 år.
-
Duft og smag
Vinen fremstår klar rubinrød i glasset og åbner med en åben og moden næse præget af mørke kirsebær, modne skovbær og et strejf af varme krydderier. I munden er udtrykket generøst og afrundet med fyldig frugt og en moden tanninstruktur, der allerede nu fremstår integreret. Smagen byder på mørke bær, let lakrids og diskret skovbund, balanceret af en fin mineralitet, som tilfører struktur og dybde. Syren er rolig og indpakket i frugten, hvilket giver en blød og harmonisk mundfornemmelse. En åben og imødekommende fortolkning af Charmes-Chambertin. Drikkeklar, men med fortsat lagringspotentiale!
Vinen kan nydes til en mørk og mere intens ret, f.eks. en klassisk Tournedos Rossini med ”det hele”!
Gevrey-Chambertin Grand Cru ’Charmes-Chambertin’, 2018. Moden Charmes-Chambertin med mørke bær, varme krydderier og afrundede tanniner. Blød og harmonisk i udtrykket – drikkeklar nu, men med et fortsat udviklingspotentiale.

Vinifikation
Producent/årgang: Domaine Amiot-Servelle, Gevrey-Chambertin Grand Cru ‘Charmes-Chambertin’, 2018
Vinmark: Grand Cru Charmes-Chambertin. Østvendt
Jordbund: Limesten, ler, brunjord, alluvium.
Lagring: Fransk egetræ i 18 måneder, 50% nye fade.
Alkohol: 13,5%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (8-10 år).
Andre har også købt
-
Bourgogne Pinot Noir 2020 - Rossignol
Domaine Nicolas Rossignol
299 kr. v. 1 stk.
275 kr. v. 6 stk.
✕ -
Saint-Aubin, Premier Cru ‘En Remilly’, 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
499 kr. v. 1 stk.
450 kr. v. 6 stk.
✕ -
-
Bourgogne Chardonnay 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
199 kr. v. 1 stk.
175 kr. v. 6 stk.
✕