Gavekasse Vol V
Normalpris
949,00 kr
840,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Forkæl verdens bedste far med en af vores fantastiske, håndplukket burgundisk rødvin i flot gaveæske.
Bourgogne Pinot Noir Réserve Privée fra Domaine des Monts Luisants.
Lys, frisk og sprængfyldt med røde bær og frisk ungdommelighed! Nem at gå til, og endnu nemmere at holde af.
I glasset er denne vin allerede ved første øjekast i den helt lyse ende af vores Bourgogne-skala - farven er således lys rubinrød. Duften er blomstret, og byder på en glimrende kombination af friske røde kirsebær, jordbær og hindbær. Der er også en delikat krydret grøn note bagerst i aromaprofilen. Smagen er meget velafbalanceret og let tilgængelig, med et kontinuerligt fokus på de røde bær, lakrisale noter og silkebløde tanniner. Vinen udstråler en fantastisk ungdommelighed, elegance og har en meget ’umiddelbar’ karakter, hvor alle kan være med. Virkelig behagelig – nyd den med det samme, da det er nu den smager godt!
Denne vin behøver ikke noget mad – den er meget let, så det kan anbefales at nyde den afkølet. Hvis du nu alligevel skulle være sulten, kan du prøve den til en hjemmelavet svampepizza med hvid bund, gedeost og rosmarin.
Bourgognewine Gaveæsker - 1 stk.
Pulltap's - Bourgognewine Proptrækker
En klassiske tjenerproptrækker, og designet er det foretrukne for mange professionelle i hotel- og restaurationsbranchen. Funktionalitet er yderst vigtigt i en arbejdssituation, men kan også være med til at sikre en problemfri og behagelig oplevelse i hjemmet, når der skal åbnes vin. Vores Bourgognewine proptrækker er en såkaldt 3-i-1 proptrække, da den kombinerer folieskærer, øloplukker og vinoplukker.
L’atelier du Vin - Bouchon Gard’Bulles
Vin bliver nogle gange ikke drukket samme dag, som det bliver åbnet. Det er derfor en nødvendighed at forsegle vinens åbning hvor korkproppen sad, for at undgå yderligere oxidering og ende med en såkaldt ”flad” vin. Nogle genbruger den samme korkprop, men dette er i de fleste tilfælde langt fra godt nok, hvis man ønsker en tæt forsegling. Gard’Bulles prop skaber en hermetisk lukket forsegling til din vin (mousserende, hvidvin, rødvin, etc.), og forlænger levetiden markant.
Gard’Bulles proppen sættes i flaskehalsen med håndtaget oppe, hvorefter håndtaget sænkes hele vejen ned. For at åbne forseglingen igen, løftes håndtaget op, og proppen tages ud. Vaskes kun i hånden.
Dekanteringstragt
En dekanteringstragt i rustfrit stål er perfekt til gamle vine, portvin, og faktisk alle vine hvor der forekommer sediment. Når vinen hældes igennem tragten, forekommer der en naturlig iltning, samtidig med at det fine filter kan opfange uønsket sediment og grums. Filteret kan let tages ud og rengøres under varmt vand. Du kan bruge dekanteringstragten, som en direkte tilføjelse til din karaffel, men der er også en mulighed for at dekantere direkte ned i dit vinglas.