Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Clos Saint-Denis Grand Cru 2021 - Castagnier

Clos Saint-Denis Grand Cru 2021 - Castagnier

Normalpris 1.499,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Morey-Saint-Denis Grand Cru ‘Clos Saint-Denis’, 2021. Ungdommelig friskhed, røde bær og subtile undertoner af krydderier og violer. Denne årgang er allerede nu ret åben og tilgængelig, men det skader ikke at gemme den et par år mere.

Producenten

Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i. 

Vinmarken

Clos Saint-Denis er én af bladene på Grand Cru firkløveren bestående af Clos de Tart, Clos des Lambrays, Clos de la Roche og selvfølgelig Clos Saint-Denis i Morey-Saint-Denis. Domaine Castagnier dyrker vin på ca. 0,35 hektar, og vinstokkene har en gennemsnitsalder på 45-50 år. Vinene herfra er efter vinmagerens eget udsagn elegante og silkebløde. Vinmarken er øst-sydøstvendt, og jordbunden her består primært af brun limestensjord som indeholder en smule ler.   


Duft og smag

I glasset har vine en dyb, rubinrød farve. Næsen byder den på både mørke frugter, røde bær og subtile undertoner af chokolade, egetræ, let ristet brød og krydderier. Smagsmæssigt kombinerer den ungdommelig friskhed med en fin tanninstruktur og imponerende kompleksitet, og den er faktisk overraskende godt skruet sammen, i en ellers svær årgang for vinmageren. Årgang 2021 er mere tilgængelig i sin ungdom, men har stadig potentiale til at udvikle sig positivt over flere år. For at fremhæve dens karakter anbefales det at dekantere vinen i mindst 1 time.

 

Vinen smager særligt godt til en ret i den lidt lysere afdeling, og en klassisk servering med stegt kalvekød, grønne bønner og en mild jus, ville være et perfekt match.

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Castagnier, Morey-Saint-Denis Grand Cru ‘Clos Saint-Denis’, 2021

Vinmark: Morey-Saint-Denis Grand Cru, øst-sydøstvendt

Jordbund: Brun limesten, ler.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.

Alkohol: 13.5%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 8-10+ år

Til toppen