Chevalier-Montrachet Grand Cru 2018
Normalpris
3.499,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Chevalier-Montrachet Grand Cru, 2018. Aristokratisk finesse og elegance. Knivskarp og silkeblød hvidvin fra en af de mest eftertragtede marker i verden.
Producenten
Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.
Vinmarken
Chevalier-Montrachet marken producerer velsagtens nogle af mest eftertragtede og kostbare vine i hele verden - der er her tale om chardonnay i verdensklasse. Marken er perfekt østvendt med en vinkel, der giver en idéel eksponering for sollys i løbet af dagen og aftenen. Chevalier-Montrachet dyrkes på en stejl og lidt mere højtliggende skråning i forhold til søster-vinmarkerne Le Montrachet og Bâtard-Montrachet. Vinene fra denne mark er ofte knivskarpe og præcise i deres udtryk, og den limestensholdige jordbund sørger for at vinmarkens terroir for alvor kommer til udtryk i den færdige vin.
Duft og smag
Vinen fremstår i glasset flot lys og strågul. Velkendte noter af gule frugter, fad, smør, krydderi, tørret frugt og en anelse lynghonning, strømmer op af glasset i et utrolig flot og sammensat aromabillede. Det er en kraftig og koncentreret vin, men udtrykker sig på en nærmest aristokratisk og sofistikeret måde, hvor finesse er den primære association. Eftersmagen er lang, behagelig og silkeblød. Der er uden tvivl kæmpe potentiale i denne vin både nu, men også mange, mange år ud i fremtiden.
Vinen smager særligt godt til komplekse og sofistikerede retter. Den kan drikkes til stegt foie gras, foie gras terrine, eller smørpocheret hummer.
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Domaine Jérôme Castagnier, Chevalier-Montrachet Grand Cru, 2018
Vinmark: Chevalier-Montrachet Grand Cru, østvendt
Jordbund: Limesten, mergel.
Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 8-10+ år.