Chassagne-Montrachet 1er Cru ‘Grandes Ruchottes 2021 - Ramonet
Normalpris
899,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Chassagne-Montrachet 1er Cru ‘Grandes Ruchottes’, 2021. En flot, strågul vin med en aromatisk næse af citrus, blomster, moden pære og fersken. Smagen er fyldig og cremet med frisk syre og en lang og kompleks eftersmag – et herligt glas!
Producenten
Domaine Bachelet-Ramonet er placeret i hjertet af Côte d’Or, Chassagne-Montrachet. Med ca. 13 hektar vinmarker producerer de vine fra både Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. De tilbyder alt fra Bourgogne Aligoté til fyldige 1er Cru og Grand Cru vine fra eftertragtede marker som Batard Montrachet, Morgeot og La Romanée. Chassagne-Montrachet er kendt som en af Bourgognes bedste hvidvinsområder med i alt næsten 300 hektar vinmarker. Vinene er kendetegnet ved høj mineralitet og friske, blomstrede noter, der udvikler sig markant over tid. I kælderen anvendes både nye og gamle franske egetræsfade. De hvide vine lagres typisk 14-16 måneder med ca. 25% nye fade. Familien Bonnefoy-Bachelet, med Alain-Bonnefoy, Marie-Paule og sønnen Arnaud, arbejder omhyggeligt med håndplukning og har fokus på intensitet, koncentration og balance.
Vinmarken
Les Grandes Ruchottes er en berømt Premier Cru-vingård i Chassagne-Montrachet, Côte de Beaune. Vinmarken ligger på toppen af en højderyg med sydøstlig eksponering, og har en jordbund rig på kalksten og ler. Vinene herfra er typiske for kommunen, og udstråler som forventeligt utrolig høj kompleksitet og elegance, med smagsnoter af citrusfrugter, hvide blomster og mandler. Navnet “Ruchottes” refererer til de små sten, der findes i jorden overalt på vinmarken.
Duft og smag
Vinen står flot, gylden i glasset med en nærmest strågul farve. I næsen er vinen herlig aromatisk og åben. Det er et klassisk udtryk, hvor noter af citrus, blomster, moden pære, æbler og fersken skinner igennem. Smagsmæssigt er vinen ret fyldig og cremet, men fint afbalanceret med en frisk, syrlig note, suppleret med en let grøn note af friske krydderurter. Eftersmagen er lang, og den generelle koncentration fornemmes også høj! Et virkelig godt glas vin, som drikkes rigtig pænt allerede nu, men som også udviser tilpas kompleksitet og dybde, som udgangspunkt for yderligere lagring.
Nyd gerne vinen til en fin fiskeret med sæsonens grønt, en ret med smørpocheret hummer, eller endda en cremet burgundisk ost!
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Domaine Bachelet-Ramonet, Chassagne-Montrachet 1er Cru ‘Grandes Ruchottes, 2021
Vinmark: Grandes Ruchottes 1. Cru, syd-østvendt
Jordbund: Limesten, ler
Lagring: Fransk egetræ, både nyt og gammelt (ca. 25% nyt)
Alkohol-%: 13%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-8+ år.