Chambolle-Musigny Village, 2022 - Castagnier
Chambolle-Musigny Village, 2022 - Castagnier
På lager - forventet levering: 1-4 dage
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
-
producenten
Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.
-
vinmarken
Chambolle-Musigny er kendt i Bourgogne som en af de kommuner, der producerer vine med en vidunderlig kraft kombineret med en sart parfume. Mange beskriver vinene herfra som feminine, da de ofte ikke er lige så stærke og krydrede som vinene fra nabokommunerne Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée. Der er dog stadig et enormt lagringspotentiale på vine fra dette område. Hvis man er til fløjsbløde tanniner og røde frugter, går man ikke fejl af denne kommune. Domaine Castagniers ’Chambolle-Musigny’ er en village vin, hvilket vil sige, at den er produceret uden for premier- og grand cru områderne.
-
duft og smag
Vinen fremstår smukt rubinrød med et let lilla skær, der afspejler dens unge alder. Duften byder på klassiske burgundiske noter af hindbær, kirsebær, solbær, krydderier og et strejf af lakrids, suppleret af fine florale nuancer af viol. Smagen er velbalanceret med blød tekstur, diskrete tanniner og en imødekommende, åben karakter. Årgang 2022 bringer moden frugt og friskhed, hvilket giver vinen en elegant og harmonisk profil – drikkeklar, men med potentiale til at udvikle sig.
Vinen kunne være interessant at drikke til helstegt kylling med stegte kartofler, grønne bønner og en lys skysauce.
-
-
Chambolle-Musigny, 2022. Duft af hindbær, kirsebær, solbær og krydderier med komplekse, florale nuancer. Blød, balanceret og imødekommende med moden frugt og friskhed. Elegant Chambolle med udviklingspotentiale.

Vinifikation
Producent/årgang: Domaine Castagnier, Chambolle-Musigny, 2022
Vinmark: Chambolle-Musigny, østvendt.
Jordbund: Limesten, grus.
Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.
Alkohol: 13%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år.
Andre har også købt
-
Bourgogne Pinot Noir 2020 - Rossignol
Domaine Nicolas Rossignol
299 kr. v. 1 stk.
275 kr. v. 6 stk.
✕ -
-
Saint-Aubin, Premier Cru ‘En Remilly’, 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
499 kr. v. 1 stk.
450 kr. v. 6 stk.
✕ -
Bourgogne Chardonnay 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
199 kr. v. 1 stk.
175 kr. v. 6 stk.
✕