Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Chambolle-Musigny Village 2021 - Castagnier

Chambolle-Musigny Village 2021 - Castagnier

Normalpris 599,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Chambolle-Musigny, 2021. Vinen er meget tilgængelig og drikkeklar allerede nu. Aromaprofilen byder på hindbær, kirsebær, lakrids og egetræ, og har en fremragende kølig karakter.

Producenten

Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.  

 

Vinmarken

Chambolle-Musigny er kendt i Bourgogne som en af de kommuner, der producerer vine med en vidunderlig kraft kombineret med en sart parfume. Mange beskriver vinene herfra som feminine, da de ofte ikke er lige så stærke og krydrede som vinene fra nabokommunerne Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée. Der er dog stadig et enormt lagringspotentiale på vine fra dette område. Hvis man er til fløjsbløde tanniner og røde frugter, går man ikke fejl af denne kommune. Domaine Castagniers ’Chambolle-Musigny’ er en village vin, hvilket vil sige, at den er produceret uden for premier- og grand cru områderne.

 

Duft og smag

Vinen i glasset er flot rubinrød i farven, med et meget svagt lilla skær – akkurat som forventet af en vin, som i skrivende stund nærmest lige er frigivet. Aromaprofilen byder på de klassiske burgundiske noter af hindbær, kirsebær, en smule mørke solbær, lakrids, krydderier og egetræsfad. Der er også en ganske behagelig blomstret note af violer. Smagsmæssigt er vinen velbalanceret, blød i teksturen, afdæmpede tanniner, og generelt set virkelig tilgængelig og åben (selv på sine unge dage!). Årgang ’21 kommer med en kølighed, som i dette tilfælde virkelig klæder vinen positivt.

 

Vinen kunne være interessant at servere til en af de kraftigere fiskeretter. Det kunne f.eks. være en klassisk servering af stegt havtaske med rødvinssauce, bagte løg og timian.  

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Castagnier, Chambolle-Musigny, 2021

Vinmark: Chambolle-Musigny, østvendt.

Jordbund: Limesten, grus.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.

Alkohol: 13%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år

Til toppen