Chambolle-Musigny, 1er Cru “Les Amoureuses” 2019 - Amiot-Servelle
Chambolle-Musigny, 1er Cru “Les Amoureuses” 2019 - Amiot-Servelle
På lager - forventet levering: 1-4 dage
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
-
Producenten
Domaine Amiot-Servelle holder til i Chambolle-Musigny og er én af områdets få økologisk certificerede producenter. Fokus ligger på Pinot Noir i en stil, der balancerer finesse, dybde og terroirpræg. Siden 2003 har domainet været økologisk certificeret, og arbejdet i både mark og kælder sker med stor respekt for naturen og druernes udtryk. Vinene lagres typisk 12–18 måneder på franske fade, med nænsom brug af nyt træ. Domainet drives i dag af Grégory Servelle, der viderefører familiens tradition med præcision og omtanke. Amiot-Servelle regnes som en af de mest interessante producenter i Chambolle-Musigny og er især kendt for sine rene, elegante og terroirtro fortolkninger af områdets klassiske marker.
-
Vinmarken
Chambolle-Musigny Premier Cru "Les Amoureuses" er en af de mest prestigefyldte vinmarker i Chambolle-Musigny, ofte betragtet som en af de fineste Premier Cru-marker i Bourgogne. Navnet "Les Amoureuses", der betyder "de elskende", afspejler vinens forførende og delikate karakter – måske er det at sætte det lidt på spidsen! Vinmarken ligger lige under Grand Cru-marken "Le Musigny" og grænser op til vinmarkerne i Vougeot. Jordbunden består af rød ler, der er 30 til 50 cm dyb og hviler på en kalkstensundergrund, hvilket bidrager til vinens finesse og kompleksitet.
-
Duft og smag
Vinen fremstår med en klar, rubinrød farve. Duften byder på modne røde bær som jordbær og hindbær, sammen med viol, rosenblade og en antydning af fin krydderi. I munden er udtrykket præcist og luftigt, med en levende syre og silkebløde tanniner, der bærer frugten i en lang afslutning. Der er en bemærkelsesværdig kombination af energi og finesse, hvor balancen mellem frugt, struktur og lethed fremstår helt naturlig. Et flot og klassisk udtryk for markens ry som “Grand Cru i forklædning”.
Nyd gerne vinen til en servering af grillet duebryst med rødbede og en reduceret, kraftig skysauce.
Chambolle-Musigny, 1er Cru ’Les Amoureuses’, 2019. Parfumeret og elegant vin med røde bær, florale noter og silkebløde tanniner. En harmonisk og klassisk fortolkning af Chambolle-Musigny!”

Vinifikation
Producent/årgang: Domaine Amiot-Servelle, Chambolle-Musigny, 1er Cru ‘Les Amoureuses, 2019
Vinmark: 1er Cru ‘Les Amoureuses’. Sydøstvendt
Jordbund: Limesten, ler, mergel.
Lagring: Fransk egetræ i 18 måneder, 30% nye fade.
Alkohol: 13,5%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5+ år).
Andre har også købt
-
Bourgogne Pinot Noir 2020 - Rossignol
Domaine Nicolas Rossignol
299 kr. v. 1 stk.
275 kr. v. 6 stk.
✕ -
Saint-Aubin, Premier Cru ‘En Remilly’, 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
499 kr. v. 1 stk.
450 kr. v. 6 stk.
✕ -
-
Bourgogne Chardonnay 2022 - Bouthenet-Clerc
Domaine Bouthenet-Clerc
199 kr. v. 1 stk.
175 kr. v. 6 stk.
✕