Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Vosne-Romanée 1. Cru ’La Croix Rameau’ 2016

Vosne-Romanée 1. Cru ’La Croix Rameau’ 2016

Normalpris 999,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Vosne-Romanée, 1. Cru ’La Croix Rameau’, 2016.Ekspressiv og eksplosiv. Seriøs Vosne-Romanée fra en af de mest anerkendte premier cru marker i området

Producenten

Domaine Jacques Cacheux har gennem fire generationer lavet vin fra deres parcel i kommunen Vosne-Romanée, og bliver i dag styret af Patrice Cacheux og hans søn Charles. Domainet har vinmarker spredt over ca. 7 hektar i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Nuits-Saint-Georges og Flagey-Echézeaux. Patrice har et stort fokus på sunde druer og bruger derfor hverken pesticider eller kemikalier i marken, for at vinens udtrykket bliver så tro med markens ’terrior’ som muligt.

Vinmarken

Denne 1. Cru ’La Croix Rameau’ stammer fra Cacheux’s 0,16 hektar store mark med beliggenhed lige under Romanée-Saint-Vivant, som er en af de absolut bedste Grand Cru marker i Vosne-Romanée. Ligesom i Romanee-Saint-Vivant er denne vinmark sydøstvendt, hvilket sikrer et optimalt niveau af kompleksitet, syrlighed, tannin og modenhed. Vinene fra denne mark er i blandt de bedste i Jacques Cacheux’s arsenal og besidder perfekte kvalitetesbetingelser for pinot noir druen.

Duft og smag

Vinen fremstår med en flot, dyb rubinrød farve og er bestemt i den mørke kategori når vi taler om pinot noir baserede vine. Næsen byder på noter af mørke bolscher, skovbund, solbær, brombær og let animalsk undertone. Smagsmæssigt er denne vin både ekspressiv og eksplosiv: der er et fantastisk sammenspil mellem syre, tannin og frugt. Markant fadpræg og en anelse røg, men smagen af mørke bær, lakrids, grøn peber, skov og svampe trumfer igennem og giver en meget lang, god eftersmag. Her er der tale om vin med potentiale for at blive endnu bedre end den allerede er, og det siger ikke så lidt.

Denne vin er en god ledsager til mørke retter der ikke er for tunge og kraftige, som f.eks. kalv, gris, and eller foie gras. Servér gerne med en rødvinsbaseret sauce. 

Specifikationer

Producent/årgang: Jacques Cacheux, Vosne-Romanée, 1.Cru ‘La Croix Rameau’, 2016

Vinmark:La Croix Rameau. Sydøstvendt.

Jordbund: Limesten og ler

Lagring: Fransk egetræ, 100% nye fade i 18 måneder.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).

Til toppen