Altid sikker levering med Vingaloppen & GLS - 799 kr. minimumsordreværdi på vin

Meursault 1er Cru “La Goutte d’Or” 2020

Meursault 1er Cru “La Goutte d’Or” 2020

Normalpris 1.199,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Vingaloppen & GLS

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Meursault 1.Cru ‘La Goutte d’Or’, 2020. Blød, behagelig og friskt udtryk af moderne Meursault. Vinmageren har virkelig kræset for denne vin - og dét kan man smage.

Producenten

Domaine Francois Gaunoux er et familiedrevet vineri med en smut beliggenhed i Meursault. De har i dag ca. 10 hektar tilhørende vinmarker spredt omkring gården, og vineriet drives af datteren Claudine Gaunoux. Der er fokus på naturen, området, vinmarkens velvære og et ”hands-off” princip i vinkælderen. Claudine sætter pris på terroir og vindruernes naturlige karakteristika, og er derfor også meget påpasselig med at bruge egetræ i produktion – de fleste vine i nyere årgange er derfor udelukkende lagret på ståltanke. Det er en moderne tilgang til winemaking i Bourgogne, og det giver nogle virkelig interessante frugtdrevne vine, hvor den enkelte mark får lov til at skinne igennem.

 

Vinmarken

Premier cru vinmarken Les Gouttes d’Or ligger i den centrale del af Meursault, og er en af de klassiske 1er cru marker i kommunen. Det stemningsfulde navn på marken taler næsten for sig selv og betyder ”dråberne af guld”. Marken er omkring 5,3 hektar, og delt mellem mange forskellige vinproducenter. Jordbunden her bestået primært af stenet og kalket jord, hvor limesten giver et såkaldt mineralsk præg til vinene. Det er ikke den mest velkendte mark i kommunen, men den rangeres dog stadig som en af de bedste i Meursault. 

 

Duft og smag

I glasset står vinen med et let guligt skær og bestemt til den lysere side, når vi taler Meursault. Der er ikke fad at spore, men til gengæld en blød og behagelig laktisk karakter, som binder de primære noter af gule frugter, stenfrugt og citrus flot sammen. Det er moderne Meursault, hvor fadlagringen udelukkende sker på stålfade. Man er dog ikke i tvivl om hvor meget vinmageren har kræset for denne vin, og i allerede i sine gode unge år er der virkelig meget at komme efter.

Drik gerne vinen til en let fiske- eller grøntsagsanretning. Vi foreslår at nyde vinen til rimmede kammuslinger med friske ærter, ærteskud og æble, og en kølig sauce med peberrod, citron og fløde.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Francois Gaunoux, Meursault 1. Cru, ’La Goutte d’Or’, 2020

Vinmark: 1. Cru Les Gouttes d’Or, øst-sydøstvendt

Jordbund: Limesten, ler, kalk.

Lagring: Ståltanke.

Alkohol: 13.5%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-8+ år.

Til toppen