Gå til produktoplysninger
1 af 1
Se vores anmeldelser

Den store smagekasse

Den store smagekasse

Normalpris 3.650 kr
Normalpris 4.197 kr Udsalgspris 3.650 kr

På lager - forventet levering: 1-4 dage

MobilePay Visa Mastercard Dankort

    Vi byder dig på en smagekasse af 3 håndplukkede magnumvine fra Macon-Uchizy, La Martine til Volnay 1.cru til Echezeau Grand cru. Du bliver taget på en vinøs rejse i Bourgogne fra hvid til rød, fra ung til gammel, og fra let til kraftig. Fælles for vinmagerne bag flasken, er en seriøs tilgang til deres håndværk, og ikke mindst en stærk forståelse for vin i balance.

     

    Echezeaux Grand Cru 2018 MAGNUM

    Vinen er i glasset mørk rubinrød, og uden tvivl til den mørkere side, når vi taler om pinot noir-baserede rødvine. I næsen oser vinen af modenhed, varme og intensitet – man er ikke ét sekund i tvivl om, at der er tale om en seriøs vin, som gerne vil se sig selv i hovedrollen til ethvert festmåltid. Smagsmæssigt har vinen en markant tanninstruktur præget af egetræ og mørke bær. Komplekse noter af lakrids, svampe og varme krydderier opstår langsomt i eftersmagen, som virkelig hænger i lang tid efter første tår. Dette er en vin der virkelig går all-in på alle parametre. Nydes den ung, kan vinen med fordel dekanteres i minimum 1 time før maden serveres!

    Vinen kan godt klare de lidt mørkere retter, såsom en intens klassisk boeuf bourgignon.

    Volnay 1. Cru ”Le Clos de Chênes” 2011 MAGNUM

    Et elegant udtryk af Volnay med alder - vinen står flot rubinrød i glasset. Det allerførste man tænker på, når man stikker næsen i glasset er røde bær såsom røde kirsebær, granatæble og hindbær. Smagsmæssigt er vi ude i en let til mediumfyldig rød med frisk syrlighed og en let/rank mundfylde. Nem at gå til og fokuseret på røde bær - et virkelig behageligt glas!

    Drik gerne denne vin til en let og sommerlig ret med f.eks. oksetartar/carpaccio eller stegt fisk.

    Mâcon-Uchizy, La Martine, 2023 MAGNUM

    Vinen fremstår flot gul i glasset. Aromaprofilen er drevet af limeskal, smør og banan. Der er en velbalanceret syre i munden, og fadet er meget flot integreret. Noter af citrus og melon holdes i skak af en let bitterhed, som bl.a. leder tankerne mod nelliker. Det er en vin, der smager godt nu, hvor man samtidig har mulighed for at ændre udtrykket ved at arbejde med temperaturen i glasset.

     

Se komplette oplysninger