Chambolle-Musigny 1er Cru ‘Les Plantes’ 2019 - Bertagna
Normalpris
799,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Chambolle-Musigny, 1. Cru ’Les Plantes’, 2019. En fløjlsblød og saftig Chambolle-Musigny hvor de små røde frugter og bær dominerer. Det er en virkelig behagelig vin til alle lette anretninger!
Producenten
Domaine Bertagna slår rødder lige udenfor Vougeot by i Bourgogne. Eva Reh styrer vineriet, som hun overtog efter sin far i 1988 og lægger vægt på tradition, velsmag og naturens velvære. Filosofien er ganske enkelt, at den jord druerne bliver dyrket på, gerne skulle blive bedre og bedre over tid, således at fremtidige generationer har muligheden for at løfte vinenes kvalitet endnu højere op. Domaine Bertagna råder over 18 appellationer fordelt rundt i nogle af de velkendte top-niveau kommuner i Bourgogne – de fleste af deres marker er klassificeret Grand Cru eller Premier Cru. Alle druer høstes med håndkraft, og vineriet benytter sig både af nye og gamle franske egetræsfade i lagringsperioden, som typisk varer 12-18 måneder.
Vinmarken
Denne Premier Cru ’Les Plantes’ stammer fra området Chambolle-Musigny i hjertet af Côte de Nuits og strækker sig over 2,5 hektar. Kommune er særligt kendt dens lette, feminine og elegante vine. Vinmarken ’Les Plantes’ ligger i midten af kommunen lige under Chambolle by, og er domineret af limesten og en smule ler fyldt med mineraler. Vinmarken vender mod syd-øst, som giver vinstokkene mulighed for at absorbere strålerne fra morgensolen.
Duft og smag
I vinen er glasset flot rubinrød som forventet. Vinens aromaprofil er generelt moden i udtrykket, og meget rødfrugtet til den lysere og lettere side. Der er saftighed, renhed og en flot frugtig profil. Smagsmæssigt fortsætter vinen med små røde bær såsom hindbær, røde ribs og røde stikkelsbær – der er en frisk syrlighed, bløde tanniner, en kompleks grøn note og en behagelig ’drinkability’.
Nyd gerne denne vin til en let sommerlig servering af perlehøne, nye karotter, knoldselleri puré, røde ribs og hønsesky.
Specifikationer
Producent/årgang: Domaine Bertagna, Chambolle-Musigny, 1er Cru ‘Les Plantes’, 2019
Vinmark: 1er Cru ‘Les Plantes’. Sydøstvendt
Jordbund: Limesten og ler
Lagring: Fransk egetræ i 15-18 måneder, 50% nye fade.
Alkohol: 13,5%
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).