Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Clos de Vougeot Grand Cru 2018 - Castagnier

Clos de Vougeot Grand Cru 2018 - Castagnier

Normalpris 1.599,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Vougeot Grand Cru ‘Clos de Vougeot’, 2018. Umiskendelig intensitet og koncentration. Denne vin er fra en af de mest berømte marker i hjertet at Côte de Nuits – i sandhed vin fra øverste hylde!

Producenten

Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.  


Vinmarken

Clos de Vougeot marken ligger i hjertet af Côte de Nuits i kommunen Vougeot. Omringet af stenmure, er det en af de mest ikoniske marker i Bourgogne. Markens kulturelle og historiske arv spores tilbage til cisterciensermunkene. Den kulturelle arv på det nærtliggende château bliver opretholdt af en af de fineste broderskabe i Frankrig - nemlig Confrérie des Chevaliers du Tastevin, som er en eksklusiv klub for burgundiske vinconnoisseurs og sommeliers. Marken er hævet ca. 255 meter over havets overflade, og består primært af løs og groft grusjord på en base af limesten, brunjord og ler.

 

Duft og smag

Vinen er rubinrød er glasset, og med en umiskendelig intensitet og viskositet. Man kan næsten fornemme druernes koncentration, bare ved at kigge på vinen. I næsen er vinen mørkfrugtet, og det er primært noter af solbær, brombær, mørke kirsebær og moden frugt som dominerer. Naturligvis kan man også fornemme et gennemgående fadpræg, som giver vinen en let krydret dimension. Smagsmæssigt har vinen en frisk syrlighed og markerede men bløde tanniner – altsammen efterfulgt af en let grøn urtet note. Vinen har rigtig godt af at bruge mindst 1 time i karaffel, da det vil give et endnu bedre indblik i vinens store potentiale.

 

Vinen smager særligt godt til vildt. Nyd den til en servering af dyrevildt á la Wellington rødvinssauce og ristede vilde svampe.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Castagnier, Vougeot Grand Cru ‘Clos de Vougeot’, 2018

Vinmark: Vougeot Grand Cru, sydvendt

Jordbund: Grus, limesten, brunjord, ler.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 8-10+ år.

 

 

 

Til toppen