Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Smagekasse Efterår Vol. II

Smagekasse Efterår Vol. II

Normalpris 4.394,00 kr 3.600,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Vi byder dig på en god blandet smagekasse af håndplukkede vine fra intet mindre end 6 af vores producenter. Her smager du både 4 røde og 2 hvide.


Smagekassen indeholder:

Vosne-Romanée, 1. Cru ’La Croix Rameau’, 2017 - Domaine Jacques Cacheux

Vinen er flot, gennemsigtig og rubinrød i glasset – faktisk en anelse mørkere end resten af Jacques Cacheuxs pinot noir portfolio. Aromaprofilen byder på en herlig blanding af både røde og mørke bær, og det dufter simpelthen fantastisk. Det er komplekst og åbent allerede i sine unge år: moden frugt, ribs, solbær, grøn peber, egetræ og viol. Smagsmæssigt er der power, frisk syre, tannin, og frugt. Disse fire er nogle af de primære faktorer vi kan kigge på, når vi snakker udvikling og potentiale i fremtiden, og på alle parametre scores der topkarakter.

Beaune 1er Cru, ’Reversées’, 2018 - Domaine Nicolas Rossignol

I glasset fremstår vinen med en herlig mørk rubinrød nuance. Vi er i den mørkere ende af vores Bourgogne-skala. I næsen er vinen meget fremtrædende, og særligt noter af mørkebær, brombær, blåbær, mørke kirsebær og egetræ giver sig til kende. I munden er vinen silkeblød, og i virkelig god balance. Det er behageligt at drikke, og er man til klassisk rød Bourgogne med lidt mørkere og dybere nuancer, går man virkelig ikke galt her. Et super lækkert glas, som for alvor viser sig frem nu.  

Vougeot 1er Cru ’Clos de la Perrière’ 2014 - Domaine Bertagna

Domaine Bertagnas monopole vin fra Vougeot bør opleves af alle. Vinen er rubinrød i glasset og hælder til den lidt mørkere side. I næsen er vinen primært drevet af mørke frugter og bær, krydderier i alle afdelinger, trøffel og jordbund. Der er et klart egetræspræg, og slet ingen tvivl om at det er vin i den kraftigere afdeling, når vi taler rød bourgogne. Smagsmæssigt fortsætter vinen ned ad samme spor med samme intensitet. Vinen har høj mineralitet og meget bløde tanniner, hvilket giver et sublimt modspil til den intense og komplekse aromaprofil. Det kan anbefales en dekantere denne vin i mindst 1 time inden den nydes.


Volnay 1er Cru, ’Les Santenots’, 2020 - Domaine Nudant


Det er tydeligt, at dette er en rød Bourgogne i den lettere ende, med en lys rubinrød farve. Allerede i sin unge alder er vinen åben og domineret af primære noter af røde frugter og bær, som ribs, hindbær og en smule viol. Smagen er super elegant med en frisk syre, der klæder det rødfrugtede udtryk godt. Tanninerne er til stede, men kun i meget lav grad – ej heller finder vi så meget egetræspræg. Delikat, frisk og lækker!

Meursault 1.Cru ‘La Goutte d’Or’, 2019 - Domaine Francois Gaunoux


Vinen er let strågulig i glasset, og faktisk lidt atypisk lys for en Meursault. Aromaprofilen er utrolig frisk. Vinen udviser elegance og finesse med sine noter af frisk frugt, citrus, stenfrugt, friske krydderurter, flint og blomster. Der er intet fad at spore, men vinens laktiske karakter giver faktisk nogle af de samme noter af smør og brioche, som man finder i klassisk Meursault.  Der er ingen tvivl om, at der er moderne Meursault i glasset. Det smager godt allerede i sine unge år, men med alt ovenstående sammenlagt, ville det også være en spændende vin at følge igennem flere år!

Saint-Aubin 1er Cru ‘En Remilly’, 2022 - Domaine Bouthenet-Clerc


Den gyldne farve fortæller en tydelig historie om egetræsfad! I næsen er vinen utroligt ekspressiv og med et tydeligt potentiale - man bliver mindet om Mersault og Montrachet med cedertræ, nyslået flint og stenfrugt. Smagen er cremet og meget kompleks med hyldeblomst, søde krydderier og et salt, mineralsk præg. Eftersmagen er lang og bekræfter igen det høje potentiale!

 

Til toppen