Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Corton-Bressandes Grand Cru 2016

Corton-Bressandes Grand Cru 2016

Normalpris 849,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Corton-Bressandes, Grand Cru, 2016. En fornøjelig og drikkemoden pinot noir hvor varme noter af kirsebær, hindbær og urter dominerer aromaprofilen. Lys, mineralsk og behagelig.

Producenten

Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.

 

Vinmarken

Corton-Bressandeser den eneste grand cru-skråning hvor der dyrkes rødvin i Côtes de Beaune. Den sydøstvendte skråning ligger i Corton, og udgør den nedre del af Corton Grand Cru. Her dyrkes der pinot noir på en jordbund af primært sten, kalk og ler, hvilket giver fordelagtige dræningsmuligheder for vinstokkene der alle er mellem 50-60 år gamle. Der er et generelt lavt udbytte på disse stokke, men koncentrationen er høj. Vinene fra Corton-Bressandeser typisk rige, karakterfulde med en mærkbar tanninstruktur, der giver vinen alle muligheder for at ældes med ynde.

 

Duft og smag

Vinens udseende er rubinrød med et aftagende lilla skær. Vinens duft og aroma strømmer ubesværet op af glasset og byder på varme noter af kirsebær, hindbær, urter og et let fadpræg; det er virkelig behageligt! Smagsmæssigt fortsætter vinen med røde bær, fornem mineralitet og et flot udtrykt sammenspil mellem syre og frugtighed. Vinen er uden tvivl fra en af de varmere årgange i Bourgogne, og dette afspejler sig i drikkemodenheden.

Vinen kan med fordel nydes til en lettere ret med pandestegt havtaske/pighvar, eller til en servering af vagtel med kirsebær og rødvinssauce.

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Nudant Jean-René, Corton-Bressandes, Grand Cru, 2016

Vinmark: Corton-Bressandes Grand Cru.

Jordbund: Limesten, kalk, ler.

Lagring: Fransk egetræ, både nyt og gammelt.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin bør drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5+ år.

 

Til toppen