Alle gode historier starter med et godt måltid.
Bourgogne har som et af de rigeste franske hertugdømmer altid været en populær destination for pilgrimme og rejsende, såvel som det adelige herskab, konger og paver. I Bourgogne kunne man i den vestlige del få det møreste Charolais-kød[1]. I den østlige del af Bourgogne fandt man de saftigste Bresse-kyllinger[2]. Resten af Bourgogne bød på cremede oste såsom Époisses, Langres og Chaource[3]. Disse tre eksempler har naturligvis ikke eksisteret på samme tid siden begyndelsen, men det sætter hele regionen i et fremragende perspektiv: Bourgogne har altid været et sted, hvor man brugte og udnyttede det bedste fra landet, for at skabe oplevelser, der var en rejse værdig.

Men det er jo druerne det handler om. Livets eliksir. Størstedelen af Bourgognes ære tilfalder deres romerske besættere, som mere eller mindre var ansvarlige for at plante nogle af de første vinstokke i regionens muld. Det var dog kirken (Den Romerskkatolske Kirke) som havde størst indflydelse i udbredelsen af vinproduktionen, da kongen i det 6. århundrede donerede samtlige vingårde til de store klostre.[4] De største vinmagere blev således i de følgende par hundrede år Benediktiner- og Cisterciensermunkene. Sidstnævnte anlagde en af de største, indhegnede vingårde Clos de Vougeot i 1336. Munkede opdagede, at de forskellige vinmarker i klostrets besiddelse producerede vidt forskellige resultater, og denne vingård skulle vise sig at være skelsættende for den fremtidige produktion af vin i Bourgogne, samt at lægge de første brikker til et af verdens største puslespil: terroir.        

Hvad går appellationssystemet egentlig ud på?

Vi bevæger os ind i nyere tid, hvor Cisterciensermunkenes tankegang stadig er relevant. Appellationsystemet i Bourgogne er kort fortalt en kvalitetsopdeling af geografiske landområder indenfor regionen. Man kigger f.eks. på landrområdets geologiske, topografiske og klimatiske egenskaber, og placerer dem groft sagt i en ’kasse’, som reflekterer kombinationen af disse bedst muligt. Opdelingen betragtes ofte i en pyramide-form inddelt i 4 niveauer:

• Regional: På det regionale og geografisk største niveau, finder vi Bourgognes ”entry level” vine, som typisk dækker over et større område som f.eks. vine med betegnelsen Bourgogne Rouge eller Bourgogne Haute-Côtes-de-Nuits. Disse vine bør dog ikke undgås, da der stadig kan findes rigtig god value-for-money og høj kvalitet.

• Village: På village niveauet finder vi vine, som afspejler specifikke kommuner i Bourgogne. De fleste af disse vine er blends fra forskellige vingårde indenfor den kommunale grænse. Kendetegnet findes typisk i betegnelsen på vinens etiket som f.eks. Gevrey-Chambertin eller Chambolle-Musigny. Village-vinene kan også være fra en enkeltmark i kommunen, og dette vil ligeledes fremgå på etiketten.

• Premier Cru: På Premier Cru eller ”1er Cru” niveauet finder vi vine fra enkelte marker i en af de specifikke kommuner i Bourgogne. Vinene er af højere kvalitet, og endda underlagt markant strammere regler i forhold til vinene på regionalt eller village niveau. Premier Cru vinene afspejler et meget specifikt terroir, hvor vi zoomer ind på den specifikke mark og går mere detaljeret til værks, når vi skal afkode alle komponenterne der tilsammen udgør slutproduktet.

• Grand Cru: På Grand Cru niveauet finder vi de bedste vine fra Bourgogne. Hver enkelt Grand Cru vinmark eksisterer som sin egen appellation, og afspejler typisk det højeste niveau i den enkelte kommune. Der er strenge regler forbundet med at lave vin på disse marker, og dette sikrer den højeste kvalitet af udbyttet på de vinmarker, som af munkene blev betragtet, som dem med det bedste terroir. I blandt Bourgognes Grand Cru vine finder vi nogle af de mest populære, såsom Romanée-Conti og Le Montrachet. Grand Cru vinene er fordelt ud på 33 marker[5].      

Appellationssystemet afspejler stadig til dags dato, den tilgang til landbrug som munkene levede efter, da kristendommen blev udbredt i Frankrig. Det er næsten et helt romatiseret forhold til jorden, vejret, omgivelserne, udbyttet og umagen, som tilsammen udgør det smukke ved det Bourgogne, som vi kender i dag. Puslespillet er dog stadig ved at blive lagt, og det er langt fra alle brikker, som er faldet på plads endnu. Dette giver fortsat anlæg til den nysgerrighed og omtanke, som munkene indlejrede i regionens hjerte, for at skabe en uforglemmelige oplevelse, for den rejsende.

[1] https://bloksdal.dk/historie/racens-historie/

[2] https://www.regions-of-france.com/regions/burgundy/food-gastronomy/coq-vin-bresse

[3] https://domaines-terroirs.com/journeys-in-france/burgundy/

[4] https://www.bourgogne-panorama.com/home/history-of-burgundy/

[5] https://winefolly.com/deep-dive/guide-to-burgundy-wine-with-maps/