Smagekasse Rød Vol III
Normalpris
6.044,00 kr
4.800,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Smagekassen indeholder 6 af vores fantastiske, håndplukkede burgundiske rødvine.
Corton Grand Cru Le Rognet et Corton Rouge, 2019.
En raffineret, seriøs og kompleks vin, hvor især saftige mørke bær og modne kirsebær skaber fundamentet for aromaprofilen
Vinens udseende er umiskendelig med sin dybe rubinrøde farve. I næsen er vinen meget raffineret og det strømmer ud med noter af saftige mørke bær, modne kirsebær, lakrids, viol, sous bois og subtile krydderier. Smagen er fyldig og frugtig, og tanninstrukturen er silkeblød – men dog stadig til stede! Der er en behagelig frisk syrlighed, som komplimenterer vinens overordnede mørkfrugtede karakter, og det er med til at øge kompleksiteten. Eftersmagen er lang og behagelig. Årgangen her viser fremragende potentiale for lagring og udvikling over tid. Vinen nyder godt af ca. 1 times dekantering før den nydes.
Vosne-Romanée, 2020. Domaine Cacheaux
Moden i frugten, fyldig og cremet. Tanninner er behagelige og bløde, og vinen er virkelig nem at gå til i sine unge år – fremragende!
Vinen er flot rubinrød i farven, og klart til den mørkere side. I næsen er vinen herlig aromatisk, og man fornemmer straks både mørk frugt, røde bær og en svag urtet note. Smagsmæssigt er vinen meget straight-forward, moden i frugten og nem at gå til. Tanninerne er bløde, og strukturen er behagelig cremet. Syren er frisk, og giver et godt modspil til den overordnede frugtige karakter. Årgangen er tydeligt en anelse varmere, og dette gør blot vinen meget nemmere at gå til i sine helt unge år. Glimerende Vosne-Romanée med en masse potentiale. Det kan varmt anbefales at dekantere vinen mindst 1 time i før den nydes til maden.
Vougeot 1er Cru ’Clos de la Perrière’ 2018.
Domaine Bertagnas monopole vin fra Vougeot bør opleves af alle. Intensitet, mørke bær, trøffel og underskov bliver forenet med en utrolig kompleks blødhed.
Vinen er rubinrød i glasset og hælder til den lidt mørkere side. I næsen er vinen primært drevet af mørke frugter og bær, krydderier i alle afdelinger, trøffel og jordbund. Der er et klart egetræspræg, og slet ingen tvivl om at det er vin i den kraftigere afdeling, når vi taler rød bourgogne. Smagsmæssigt fortsætter vinen ned ad samme spor med samme intensitet. Vinen har høj mineralitet og meget bløde tanniner, hvilket giver et sublimt modspil til den intense og komplekse aromaprofil. Det kan anbefales en dekantere denne vin i mindst 1 time inden den nydes.
Bourgogne Pinot Noir Réserve Privée.
Lys, frisk og sprængfyldt med røde bær og frisk ungdommelighed! Nem at gå til, og endnu nemmere at holde af.
I glasset er denne vin allerede ved første øjekast i den helt lyse ende af vores Bourgogne-skala - farven er således lys rubinrød. Duften er blomstret, og byder på en glimrende kombination af friske røde kirsebær, jordbær og hindbær. Der er også en delikat krydret grøn note bagerst i aromaprofilen. Smagen er meget velafbalanceret og let tilgængelig, med et kontinuerligt fokus på de røde bær, lakrisale noter og silkebløde tanniner. Vinen udstråler en fantastisk ungdommelighed, elegance og har en meget ’umiddelbar’ karakter, hvor alle kan være med. Virkelig behagelig – nyd den med det samme, da det er nu den smager godt!
Morey-Saint-Denis Grand Cru ‘Clos Saint-Denis’, 2019.
En virkelig spændende, kompleks og intens vin, hvor elegancen er i top.
Vin står vinen flot, mørk og rubinrød men til den let lettere og køligere side. I næsen er vinen domineret af en blanding af både mørk frugt og røde bær, samt markerede noter af chokolade, egetræ, toast og krydderi. Smagsmæssigt har vinen en frisk ungdommelig syrlighed, en fin tanninstruktur og en helt særlig kompleksitet der formår at forene disse. Aromaprofilen bliver faktisk splittet i to retninger: den ene besidder en utrolig virilitet og styrke, mens den anden har et elegant og silkeblødt udtryk. Der er virkelig stort lagringspotentiale, og gode forudsætninger for at vinen kan udvikle sig positivt over de næste mange år. Hvis den nydes i sine unge år, kan det anbefales at dekantere i mindst 1 time før den skal nydes til maden.
Aloxe-Corton 1er Cru ’La Coutière’, 2020.
En vin der besidder en god portion struktur, koncentration og kompleksitet. Noter af bær suppleres med skovbund, svampe og et herlig nærmest balsamisk touch. En seriøs vin, som kun vil blive endnu bedre med alderen!
Vinen i glasset er mørk rubinrød, men stadig fint gennemsigtig. Man er ikke i tvivl om, at vinen besidder en hvis mængde struktur og koncentration allerede ved første øjekast. Aromaprofilen i næsen byder på en ganske svag sødmefuld karakter, røde frugter, finsk lakrids, mos, skovbund og svampe. Smagsmæssigt er vinen herlig ”kølig” i sit udtryk med markerede tanniner. Der er fin balance i syren, som viser sig med en delikat balsamisk karakter. Alt i alt er der en ganske høj kompleksitetsgrad, som virkelig giver sig til udtryk, når vinen får den rette temperatur og lidt luft i glasset.