Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Volnay 1er Cru, ‘Santenots’ 2019

Volnay 1er Cru, ‘Santenots’ 2019

Normalpris 999,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Volnay 1er Cru, Santenots, 2019. En frugtig og moden Volnay, hvor mørke bær såsom solbær og brombær virkelig kommer fint til udtryk. Vinen har god struktur, fyldighed og en lang eftersmag.

Producenten 

Domaine Nicolas Rossignol, beliggende nær Volnay i Côte de Beaune, besidder ca. 17 hektar vinmark og udvider gradvist sin production år efter år. Vineriets fokus er på 1er Cru markerne i Volnay og omkringliggende områder som Beaune, Pommard, og flere, med et gennemgående klassisk burgundisk udtryk som kerne. Høsten håndteres manuelt for at sikre kvalitet, med en nænsom behandling og sortering af druerne. Vinfremstilling inkluderer en blanding af gamle og nye franske egetræsfade, hvor vinene lagres 10-20 måneder. Nicolas Rossignol er 5. generations vinmager, og leder domænet med en vision om kvalitet og miljøbevidsthed, mens han opretholder regionens traditionelle vinprofil. Når vinen er klar, bliver hver eneste flaske nummereret, for at give fuld transparens og samtidig et genialt indblik i produktionens udvikling fra år til år. Følelsen af at drikke en vin, der kun er lavet et par tusinde flasker af, er svær at slå! 

 

Vinmarken 

Vinmarken har sin beliggenhed i den sydlige del af Volnay-kommunen i Côte de Beaune. Den strækker sig faktisk helt ind i Meursault, hvilket har stor betydning for vinene herfra. De hvide chardonnay vine herfra vil altså altid betegnes Meursault, mens de røde klassificeres Volnay. Generelt set finder vi nogle af Bourgognes lettere rødvine i dette område, men jordbunden er dog en smule anderledes fra resten af Volnay. Vi finder en meget højere grad af limesten, ler og jern i jorden, hvilket typisk giver vinene lidt mere krop og fyldighed. Vinmarken har høj eksponering for solskin og lys, og vender syd-sydøst. Den færdige vin sammensættes af druer fra både nye (~20 år) og gamle (~60-70 år) vinstokke. 
 

 

Duft og smag 

Vinen i glasset står flot med en lettere mørk rubinrød farve i den lidt mørkere ende af skalaen. Næsen byder på lette animalske noter (kødfuld, umami), mørke bær såsom solbær, brombær, krydderier, og en naturligvis en behagelig note af egetræ. Der er god varme og modenhed at spore i næsen, og dette vidner særligt om årgangen. Vinen befinder sig i den mørkere og mere strukturerede ende af Bourgogne-skalaen. Smagsmæssigt har vinen en god struktur, sød lakrids, meget fine tanniner, frisk syrlighed og et knivskarpt klassisk burgundisk udtryk.  

Det drikkes fint allerede nu, men samtidig er der her tale om en vin der besidder alle de bedste kvaliteter, for at blive endnu bedre i løbet af de næste 5+ år.  

 

Drik gerne vinen til en lidt mørkere servering – den ville godt kunne klare sig til en klassisk boeuf bourguignon.  

 

Vinifikation/specifikationer 

Producent/årgang: Domaine Nicolas Rossignol, Volnay 1er Cru, ’Santenots’, 2019 

Vinmark: Les Santenots, syd/syd-østvendt. 

Jordbund: Ler, Limesten. 

Alkohol: 13.5% 

Lagring: Fransk egetræ - blanding af både nye og gamle fade (10-20 måneder) 

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-17°C.  

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres. 

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-8 år.  

Til toppen