Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Echezeaux Grand Cru 2017 MAGNUM

Echezeaux Grand Cru 2017 MAGNUM

Normalpris 1.999,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Flagey-Echezeaux, Echezeaux Grand Cru, 2017 Magnum.
Intens, mørk og fyldig pinot noir med dyb kompleksitet. Duften af skovbund, trøfler, kirsebær og brombær finder sammen i denne pinot noir, som stammer fra en af de mest eftertragtede kommuner i Bourgogne.

 

Producenten

Domaine Jacques Cacheux har gennem fire generationer lavet vin fra deres parcel i kommunen Vosne-Romanée, og bliver i dag styret af Patrice Cacheux og hans søn Charles. Domainet har vinmarker spredt over ca. 7 hektar i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Nuits-Saint-Georges og Flagey-Echézeaux. Patrice har et stort fokus på sunde druer og bruger derfor hverken pesticider eller kemikalier i marken, for at vinens udtrykket bliver så tro med markens ’terrior’ som muligt.

 

Vinmarken

Denne Grand Cru Echezeaux stammer fra kommunen Flagey-Echézeaux med flot beliggenhed imellem Vougeot og Vosne Romanée, og er måske i dag mest kendt for enkelte af de famøse Domaine de la Romanée-Conti vine. Echezeaux vinene er typisk i den fyldigere og kraftigere ende af vores Bourgogne-spektrum. Cacheuxs vinmark vender perfekt mod øst, og har høj eksponering for solskin, samt en højtliggende position på skråningen.

 

Duft og smag

Duftmæssigt er man ikke i tvivl om hvad man har foran sig – en uhyre elegant vin med en mørk rubinrød farve, og en intens aromaprofil. Der er noter af skovbund, svampe, trøfler, egetræ, lakrids og mørke kirsebær. Vinen har i sin ungdom som forventet en frisk syrlighed, let urtepræg, og tanniner med struktur. Smagen er primært fokuseret i vinens frugtige noter af både kirsebær og brombær, og der er dyb kompleksitet som vidner om vinens store udviklingspotientiale.

Vinen kan nydes til den klassiske franske ’Tourte’ fyldt med vildand, foie gras, vilde svampe  og en sauce demiglace. 

 

Specifikationer

Producent/årgang: Jacques Cacheux, Echezeaux, Grand Cru, 2017 (MG)

Vinmark:Echezeaux AOC. Østvendt

Jordbund: Limesten, gul mergel, grus

Lagring: Fransk egetræ, 100% nye fade i 18 måneder

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).

 

 

Til toppen