Meursault 2021 - Nudant
Normalpris
549,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Meursault, 2021. En klassisk Meursault, hvor struktur og fyldighed virkelig er nøgleordene. Balancen og elegance er i smuk harmoni – perfekt til et måltid, hvor der er brug for en vin der spænder bredt!
Producenten
Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.
Vinmarken
Meursault er og bliver et af vores favoritområder, når vi taler hvidvin. Domaine Nudants Meursault er heldigivis ingen undtagelse. Vinen er et relativt nyt skud på stammen for vinhuset, og produceres af druer fra flere forskellige marker i kommunen. Vinene herfra er typisk lidt mere nøddeagtige, volumniøse og intense i karakteren.
Duft og smag
I glasset står vinen allerede i sine unge år flot og gylden. Aromaprofilen giver med det samme et prej om, at vi har med en mere klassisk Meursault at gøre, hvor egetræspræget virkelig kommer flot til udtryk. Der er noter af gule frugter, ristede hasselnødder, krydderier og blomster. Smagsmæssigt fortsætter vinen i samme spor, og balancen mellem fad og friskhed er i flot harmoni. Der er også god tyngde i vinen – det klæder heldigvis Meursault fremragende!
Drik gerne denne vin til en lys servering i den ’tungere’ ende af skalaen. Der skal grilles eller steges – og gerne en klat smør eller to i saucen. Det kunne f.eks. være en servering med hvor en vol-au-vent fyldes med stegte kalvebrisler, spæde gulerødder og hvide asparges, i en cremet velouté sauce.
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Domaine Nudant, Meursault 2021
Jordbund: Ler, Limesten.
Alkohol: 13.5%
Lagring: Fransk egetræ, både nyt og gammelt fad.
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år.