Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Ladoix 1. Cru ‘La Corvée’ 2020 MAGNUM

Ladoix 1. Cru ‘La Corvée’ 2020 MAGNUM

Normalpris 999,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Ladoix 1er Cru ”La Corvée” 2020 (MG). En fyldig, koncentreret og lovende rødvin fra et lettere overset område i Bourgogne. Det er Domaine Nudants ældste vinmark (gennemsnitligt 80 år), og vinene herfra viser exceptionelt potentiale både nu og til lagring.

 

Producenten

Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.

 

Vinmarken

Ladoix er blandt de nordligste kommuner i Côte de Beaune, og er bestemt et sted som går de fleste øjne forbi. Vinene herfra betgnes ofte som frugtdrevne, og faktisk i den lidt mørkere og kraftige ende af vores Bourgogne-spektrum. Domaine Nudant dyrker vin på ca. 0.83 hektar af marken, og det er en af deres få marker, som er gået i arv fra generation til generation – derfor er det nu deres ældste vinmark. Generelt set er vinene herfra exceptionelle lagringsvine, og de viser virkelig stort potentiale. Vinmarken er sydvendt, og består hovedsageligt af kalket ler.

 

Duft og smag

Vinens farve hælder til en mørk rubinrød farve, med et meget svagt lilla skær – vi smager den direkte efter flaskning, så dette er forventeligt. Aromaprofilen er drevet primært af et mix af røde og mørke bær og en let krydret note. Smagsmæssigt er vinen herlig fyldig med et velintegreret egetræspræg. Mørke ribs, urter og let syre. Den er koncentreret og viser et fint potentiale, hvis man har tålmodighed til at gemme den i kælderen et par år. Vinen kan med fordel dekanteres, og er faktisk allerede rigtig fin at drikke i sine unge år.


Servér gerne denne vin en af de lokale burgundiske specialiteter såsom boeuf Bourgignon. Vinen kan sagtens følge med en ret, der har lidt mere saft og kraft.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Nudant, Ladoix 1er Cru, ‘La Corvée’, 2020 (MG)

Vinmark: La Corvée 1er Cru, sydvendt

Jordbund: Kalket ler

Lagring: Fransk egetræ i 12 måneder, 33% nye fade, dernæst ståltanke.
Alkohol: 13%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-17°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år.

Til toppen