Aloxe-Corton 1er Cru ‘La Coutière’ 2020
Normalpris
499,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Aloxe-Corton 1er Cru ’La Coutière’, 2020. En vin der besidder en god portion struktur, koncentration og kompleksitet. Noter af bær suppleres med skovbund, svampe og et herlig nærmest balsamisk touch. En seriøs vin, som kun vil blive endnu bedre med alderen!
Producenten
Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.
Vinmarken
Lige nord for Beaune i Aloxe-Corton finder vi premier cru vinmarken La Coutière, som ligger for foden af kommunens stolthed: Le Corton. Det er endnu en af Domaine Nudants ældre vinmarker, og gennemsnitsalderen på stokkene herfra rammer ca. 40 år – de høster vin fra lige knap 0.79 hektar. Jordbunden består af kalket ler, og vinstokkene eksponeres mod øst. Vinene herfra viser typisk struktur, mineralitet og elegance.
Vinen i glasset er mørk rubinrød, men stadig fint gennemsigtig. Man er ikke i tvivl om, at vinen besidder en hvis mængde struktur og koncentration allerede ved første øjekast. Aromaprofilen i næsen byder på en ganske svag sødmefuld karakter, røde frugter, finsk lakrids, mos, skovbund og svampe. Smagsmæssigt er vinen herlig ”kølig” i sit udtryk med markerede tanniner. Der er fin balance i syren, som viser sig med en delikat balsamisk karakter. Alt i alt er der en ganske høj kompleksitetsgrad, som virkelig giver sig til udtryk, når vinen får den rette temperatur og lidt luft i glasset. En seriøs vin, som kun vil blive endnu bedre med alderen!
Vinen kan f.eks. nydes til fjervildt (fasan, and) eller til kylling m. stegte svampe.