Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Chambolle Musigny Le Village 2021 - Bertagna

Chambolle Musigny Le Village 2021 - Bertagna

Normalpris 599,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Chambolle Musigny Le Village, 2021.  Et fantastisk udtyk af pinot noir i den helt lette ende af skalaen. Vinen er virkelig elegant, frisk og silkeblød – det er svært ikke at holde af!

 

Producenten

Domaine Bertagna slår rødder lige udenfor Vougeot by i Bourgogne. Eva Reh styrer vineriet, som hun overtog efter sin far i 1988 og lægger vægt på tradition, velsmag og naturens velvære. Filosofien er ganske enkelt, at den jord druerne bliver dyrket på, gerne skulle blive bedre og bedre over tid, således at fremtidige generationer har muligheden for at løfte vinenes kvalitet endnu højere op. Domaine Bertagna råder over 18 appellationer fordelt rundt i nogle af de velkendte top-niveau kommuner i Bourgogne – de fleste af deres marker er klassificeret Grand Cru eller Premier Cru. Alle druer høstes med håndkraft, og vineriet benytter sig både af nye og gamle franske egetræsfade i lagringsperioden, som typisk varer 12-18 måneder.

 

Vinmarken

Chambolle-Musigny er kendt i Bourgogne som en af de kommuner, der producerer vine med en vidunderlig kraft kombineret med en sart parfume. Mange beskriver vinene herfra som elegante, da de ofte ikke er lige så stærke og krydrede som vinene fra nabokommunerne Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée. Der er dog stadig et enormt lagringspotentiale på vine fra dette område. Hvis man er til fløjsbløde tanniner og røde frugter, går man ikke fejl af denne kommune. Domaine Bertagnas Chambolle-Musigny er en village vin, hvilket vil sige, at den er produceret uden for premier- og grand cru områderne – men fortsat med samme omtanke og nøjagtighed fra mark til flaske.

 

Duft og smag

Vinen i glasset er flot, lys rubinrød. Man mødes af et utrolig elegant udtryk allerede ved første øjekast og næsen følger naturligvis trop. Aromaprofilen er rødfrugtet, og det er særligt røde kirsebær, hindbær og en smule sød lakrids der er til stede. Smagsmæssigt er vinen silkeblød, og har en meget delikat struktur, hvor meget lette tanniner og syrlighed spiller rigtig fint sammen. Alt i alt en fornøjelse, og et fremragende glas vin, når humøret kalder på en elegant og balanceret vin.

 

Nyd gerne denne vin til en helt let ret, hvor der ikke er fuld smæk på smagen. Det kunne f.eks. være oksecarpaccio med en smule revet parmesan, olivenolie og frisk rucola.

 

Specifikationer

Producent/årgang: Domaine Bertagna, Chambolle Musigny Le Village 2021

Vinmark: Bourgogne Chambolle Musigny, Village.

Jordbund: Limesten, stenjord

Lagring: 16-18 måneder, fransk egetræ.

Alkohol: 13%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 14-16°C.

Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).

Til toppen