Volnay 1er Cru, ‘Mitans’ 2018
Normalpris
749,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Volnay 1er Cru, ’Mitans’, 2018. Moden, koncentreret og ærkeklassisk i sit udtryk. Er du til de lyse Bourgogne-vine med kant og personlighed er dette lige sagen!
Producenten
Domaine Nicolas Rossignol, beliggende nær Volnay i Côte de Beaune, besidder ca. 17 hektar vinmark og udvider gradvist sin production år efter år. Vineriets fokus er på 1er Cru markerne i Volnay og omkringliggende områder som Beaune, Pommard, og flere, med et gennemgående klassisk burgundisk udtryk som kerne. Høsten håndteres manuelt for at sikre kvalitet, med en nænsom behandling og sortering af druerne. Vinfremstilling inkluderer en blanding af gamle og nye franske egetræsfade, hvor vinene lagres 10-20 måneder. Nicolas Rossignol er 5. generations vinmager, og leder domænet med en vision om kvalitet og miljøbevidsthed, mens han opretholder regionens traditionelle vinprofil. Når vinen er klar, bliver hver eneste flaske nummereret, for at give fuld transparens og samtidig et genialt indblik i produktionens udvikling fra år til år. Følelsen af at drikke en vin, der kun er lavet et par tusinde flasker af, er svær at slå!
Vinmarken
1er Cru marken Les Mitans er placeret lidt sydøst for Volnay-by. Vinstokkene her er i gennemsnit ~50 år gamle og vender øst-sydøst. Marken består primært af mørkebrn jordbund med et højt indhold af ler, limesten og grus. Der er i modsætning til en række andre af kommunens marker her et markant lavere indhold af jern i jorden.
Duft og smag
Ved første øjekast er vinen i den lyse ende af skalaen og klart rubinrød – der anes et begyndende rødbrunt skær i kanten, og vinens alder er ikke til at tage fejl af. Aromaprofilen er ren og meget åben, og særligt de røde frugter/bær strømmer ud af glasset. Bagerst finder vi en smule lakrids, friske krydderurter og kirsebærsten. Fælles for udtrykket er en herlig modenhed, hvor tørrede blomster og bær fornemmes. Smagsmæssigt har vinen en god ’varme’ i sin profil, hvor modne frugter balanceres smukt med en fortsat frisk syrlighed. Det er meget klassisk, og er man til de lyse Bourgogne-vine der stadig har kant og personlighed, sidder denne vin lige i skabet. Det smager vanvittig godt nu, men der er faktisk stadig et par gode år at hente, hvis man er tålmodig!
Drik gerne vinen til en lidt lysere servering fra det klassiske franske køkken f.eks. kylling eller pighvar med sæsonens friske grønt og dertilhørende sauce. Vinen kan sagtens klare en ret med frisk syre, og er uden tvivl et hit til særlig de varme sommermåneder.
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Domaine Nicolas Rossignol, Volnay 1er Cru, ‘Mitans’, 2018
Vinmark: Les Mitans, øst-sydøst vendt.
Jordbund: Ler, Limesten, grus.
Alkohol: 14.0
Lagring: Fransk egetræ - blanding af både nye og gamle fade (10-20 måneder)
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-17°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 3-5 år.