Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Morey-Saint-Denis 1. Cru ‘Les Chaffots’ 2018

Morey-Saint-Denis 1. Cru ‘Les Chaffots’ 2018

Normalpris 849,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Morey-Saint-Denis 1er Cru ‘Les Chaffots’, 2018. Gennemtrængende blomstret profil, hvor de røde bær ligger sig forrest i aromaprofilen. Elegant, kølig og rank.

Producenten

Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.  

 

 

Vinmarken

I den nordvestlige del af Morey-Saint-Denis finder vi premier cru marken Les Chaffots. Den ligger side om side med grand cru marken Clos Saint-Denis – vinene herfra er fortrinlige, og repræsenterer kommunen exceptionelt godt. Marken er kun små 2,6 hektar stor, og vinstokkene er gamle. Det er en af de få højtliggende steder i Morey-Saint-Denis med et køligt mesoklima, hvilket betyder en generelt langsommere modningsproces for druerne. Dette giver vinene herfra et køligt og slankt udtryk med en syrlighed til den friske og ungdommelige side.

 

Duft og smag

Vinens udseende i glasset er umiskendelig rubinrød, ligesom de fleste røde fra Bourgogne. Der er en næsten smigrende lethed over det umiddelbare udtryk. I næsen er vinen er flot, åben og i den lidt lettere afdeling. Der er en gennemtrængende blomstret parfume, røde kirsebær, hindbær, vilde skovbær, kølig mineralitet og en skøn tilgængelighed. Denne vin smager fortrinligt allerede i sine unge år, men der er bestemt lagt op til, at vinen bliver endnu mere elegant, efterhånden som den får lov til at lagre i flasken.  

Vinen smager særligt godt til lidt lysere retter. Nyd f.eks. denne vin til et saftigt kyllingebryst (øko-landkylling) med stegte kantereller og majs. Servér den med en god skefuld reduceret kyllinge jus og hvidvin pisket op med koldt smør.  

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Jérôme Castagnier, Morey-Saint-Denis 1er Cru ‘Les Chaffots’, 2018

Vinmark: Morey-Saint-Denis 1er Cru

Jordbund: Limesten, klippe og sten.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-8+ år.

 

Til toppen