Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Chambertin Grand Cru 2018

Chambertin Grand Cru 2018

Normalpris 1.799,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Chambertin Grand Cru 2018. En af de vigtigste vinmarker i Gevrey-Chambertin. Vinen har charme og struktur – den skuffer ikke. Modne mørke frugter, jordbund og svampe omkredser aromaprofilen. Koncentration, righed og dybde i vinen understreger for alvor seriøsiteten i både produktion og høst.  

Producenten

Domaine Bertagna slår rødder lige udenfor Vougeot by i Bourgogne. Eva Reh styrer vineriet, som hun overtog efter sin far i 1988 og lægger vægt på tradition, velsmag og naturens velvære. Filosofien er ganske enkelt, at den jord druerne bliver dyrket på, gerne skulle blive bedre og bedre over tid, således at fremtidige generationer har muligheden for at løfte vinenes kvalitet endnu højere op. Domaine Bertagna råder over 18 appellationer fordelt rundt i nogle af de velkendte top-niveau kommuner i Bourgogne – de fleste af deres marker er klassificeret Grand Cru eller Premier Cru. Alle druer høstes med håndkraft, og vineriet benytter sig både af nye og gamle franske egetræsfade i lagringsperioden, som typisk varer 12-18 måneder.

 

Vinmarken

Chambertin er en af de vigtigste marker i hele Gevrey-Chambertin kommunen – både historisk og kvalitetsmæssigt. Eftersigende var Napoleons yndlingsdrik jo ganske vist de røde og frugtige vine fra denne mark. Rundt om Chambertin, finder vi faktisk alle 9 grand cru marker i kommunen (dog på begge sider af vejen). Jordbunden består primært af stenet og kalket jord, med en meget hård jordbund i det nederste lag. Der er en smule ler, men dette findes primært kun i den nederste del af vinmarken. Denne vinmark er kvalitetsmæssigt næsten uden lige, og bliver kun udfordret af de allerstørste grand cru marker i Bourgogne – i sandhed en perle, som enhver vinnørd ville ynde at have i sin samling. Domaine Bertagna laver vin på kun 0,20 hektar, og producerer derfor kun meget få af disse flasker.

 

Duft og smag

En vin med charme og struktur. I glasset er vinen rubinrød med lette mørke undertoner. Duften byder på moden frugt, hvor de primært er de mørke frugter der er tilstedeværende. Der er en hvis righed, dybde og koncentration i vinen, som virkelig understreger seriøsiteten i både høst og produktion. Smagsmæssigt fortsætter vinen i samme spor, og det er et delikat udtryk af både egetræ, urter, frisk syre, livlige tanniner, jordbund og svampe. Det står helt klart, at man har grand cru vin i glasset! Det kan anbefales at finde din bedste karaffel frem, hvis du drikker vinen i en ung årgang.

 

Denne vin går fantastisk til ovnstegt eller grilet vildt, kalv eller fjerkræ. Grillede nyretapper (onglet) med ristede svampe, karl johan-mayo, syltede perleløg og timian.

 

Specifikationer

Producent/årgang: Domaine Bertagna, Chambertin Grand Cru 2018

Vinmark: Chambertin Grand Cru

Jordbund: Sten, limesten, kalket jord.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 100% nye fade.

Alkohol: 13,5%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (8+ år).

Til toppen