Fri fragt på alle ordrer over 599 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Chambolle-Musigny Village 2020 - Castagnier

Chambolle-Musigny Village 2020 - Castagnier

Normalpris 550,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Chambolle-Musigny, 2020. Silkeblød Chambolle-Musigny hvor de røde bær, blomster, finesse og elegance er altoverskyggende – hvad mere kan man ønske sig!

Producenten

Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.  

 

Vinmarken

Chambolle-Musigny er kendt i Bourgogne som en af de kommuner, der producerer vine med en vidunderlig kraft kombineret med en sart parfume. Mange beskriver vinene herfra som feminine, da de ofte ikke er lige så stærke og krydrede som vinene fra nabokommunerne Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée. Der er dog stadig et enormt lagringspotentiale på vine fra dette område. Hvis man er til fløjsbløde tanniner og røde frugter, går man ikke fejl af denne kommune. Domaine Castagniers ’Chambolle-Musigny’ er en village vin, hvilket vil sige, at den er produceret uden for premier- og grand cru områderne.

 

Duft og smag

Vinen i glasset præsenterer sig med en flot, intens rubinrød farve. Næsen byder på herlige noter af røde kirsebær, hindbær og lette, elegante blomstrede noter. Der er i baggrunden også et lille hint til de mørke solbær. Smagsmæssigt er vinen perfekt afrundet, silkeblød i teksturen, og med en masse mundfylde og høj koncentration! Tanninerne er bløde og behagelige, og bekræfter den forventede finesse og elegance i Chambolle-Musigny på bedste vis.

Vinen smager særligt godt til kalv. Nyd f.eks. denne vin til en servering af kalvemørbrad med sæsonens grønt, en let kartoffelmos, sauce på kalvefond og hvidvin, samt friskhakket persille.  

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Castagnier, Chambolle-Musigny, 2020

Vinmark: Chambolle-Musigny, østvendt.

Jordbund: Limesten, grus.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.

Alkohol: 13%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år.

Til toppen