Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Rully Blanc Les Cailloux 2022 - Nudant

Rully Blanc Les Cailloux 2022 - Nudant

Normalpris 199,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Rully Blanc ’Les Cailloux’ 2022. En vin med fart på! Vinen har en behagelig fyldig struktur, som komplimenteres og balanceres af en ungdommelig syrlighed og friskhed. Her får du alt fra brioche til gule citrusfrugter.

Producenten

Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.

 

Vinmarken

Domaine Nudant producerer denne vin i Rully, som er en kommune i den helt sydlige del af Bourgogne – nemlig Côte Chalonnaise. Området er en smule undervurderet i forhold til de mere kendte kommuner/appellationer i Côte d’Or, men rammer man rigtigt, er der virkelig gode oplevelser at hente. Domaine Nudant producerer denne vin på et lille plot ved navn ”Les Cailloux” med en sydøstvendt eksponering. Jordbunden består primært at kalk, limesten og andre sandsten.


Duft og smag

Vinen står flot gylden i glasset – meget indbydende og ’burgundisk’ i sit udtryk. Aromaprofilen byder med det samme på tætpakkede noter af gule citrusfrugter, egetræ, brioche, æbler, brunet smør og ristede hasselnødder. Der er fart på duften! Smagsmæssigt følger vinen trop, og byder på en super flot fyldig og fadlagret struktur, hvor de sekundære noter komplimenteres og balanceres af en ungdommelig syrlighed og friskhed. Allerede i sine unge år er vinen flot tilgængelig og smager vanvittig godt, men der er ingen tvivl om, at der også udstråles et glimrende lagringspotentiale. Fyldig, sprød og skarp!

Vinen kan pænt nydes til fyldigere og mere intense lyse retter. Dette kunne f.eks. være smørstegt pighvar eller helleflynder og hvide asparges med en klassisk sauce hollandaise. Man kunne også forestille sig, at nyde denne vin til en god hummersuppe, hvor syren er justeret en smule op.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Nudant Jean-René, Rully Blanc Les Cailloux, 2022

Vinmark: Les Cailloux, sydøstvendt.

Jordbund: Kalk, limesten, sandsten.

Alkohol: 13,5%

Lagring: Egetræ og ståltank.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen bør ikke dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-8+ år.

Til toppen