Altid sikker levering med Postnord. 799 kr. minimumsordreværdi på vin

Ratafaia de Bourgogne, N.V.

Ratafaia de Bourgogne, N.V.

Normalpris 299,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Ratafaia de Bourgogne er vin i stilarten Vin de Liqueur. Vinen er sød, fyldig og har noter af appelsin, figner, tørret abrikos, æblebrændevin, og lagret calvados. En frugtig, overmoden karakter harmonerer med den bagvedliggende varme fra den tilsatte brændevin. Bruges som apéritif eller til en sød, fyldig dessert.

Producenten

Château du Passe-Temps er blevet drevet af familien Fleurot-Larose siden 1872. I dag råder domainet over flere appellationer i Bourgogne, og mest nævneværdig er nok ders topvine fra Bâtard-Montrachetog Le Montrachet, der ofte blåstemples som de største og mest seriøse grand cru vine i Bourgogne. Domainets to monopol marker Clos du Passe Temps og Clos de La Rocquemaureskal dog heller ikke overses. Selve ejendommen ligger i Santenay i den sydlige del af Côte d’Or, og er bygget af selveste Jacques-Marie Duvault-Blochet, som er skaberen af legendariske Domaine de la Romanée-Conti. Arbejdet i både vinmark og kælder er klassisk og fokuseret, og der bliver ikke gået på kompromis med druernes kvalitet.    

Vin de Liqueur

I den centrale del af Chassagne-Montrachet finder vi 1. Cru monopole vinmarken Clos de la Rocquemaure, som er ejet af familien Fleurot-Larose. Udover deres hvide og røde Chassagne-Montrachet vine, laver de også den forstærkede vin Ratafaia de Bourgogne, som er af vinstilen ”Vin de Liqueur”. Her tilsættes druespiritus/brændevin (typisk Marc eller Fine) direkte til den ufermenterede druemost. Dette skaber en sød vin med en højere alkoholprocent, og giver vinen en dejlig karakter fra den brandy der bruges i produktionen.  

 

Duft og smag

Dette er en vin, med en masse sødme og fylde, som i glasset fremstår næsten helt orange-gulig. Der er noter af appelsin, figner, tørret abrikos, æble eller pære brændevin, lagret calvados og en særpræget urtet karakter. Smagsmæssigt harmonerer den frugtige og søde overmodne karakter rigtig fint med den bagvedliggende varme fra brændevinen. Ratafaiaen er lavet på chardonnay druemost fra Fleurot-Laroses monopol-mark Clos de la Rocquemaure, og ligger på 15.6% i alkohol.

Drik vinen til apéritif med en isterning eller til en sød, fyldig dessert såsom tarte tatin med glaserede æbler. Man kunne også gå skridtet videre, og servere den til klassisk stegt foie gras med figner.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Fleurot-Larose, Ratafaia de Bourgogne, N.V.

Vinmark: Clos de la Rocquemaure 1. Cru monopole, østvendt

Jordbund: Limesten, mergel

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu og kan udvikle sig i mange år fremad.

Til toppen