
Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes 2016
Normalpris
499,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Vingaloppen & GLS
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Gevrey-Chambertin, Vieilles Vignes, 2016. Frisk, blød og behagelig Gevrey-Chambertin med en umiskendelig karakterfuld profil
Producenten
Domaine Harmand-Geoffroy har et beundringsværdigt fokus på deres ca. 9 hektar vinmarker beliggende i den nordlige burgundiske kommune Gevrey-Chambertin; en kommune kendt for at lave maskuline og kraftfulde frugtdrevne vine med Pinot Noir druen. Harmand-Geoffroy bruger ingen pesticider eller kemikalier i marken, og har en lignende ’traditionel’ tilgang til vinikationen i kælderen.
Vinmarken
Denne Gevrey-Chambertin ’Vieilles Vignes’ stammer fra en vinmark beliggende lige nedenfor 1.Cru marken ’Les Champeaux’ i den nordlige del af AOC Gevrey-Chambertin. Vinstokkene er i gennemsnit ca. 50 år gamle og vender perfekt mod øst, hvilket giver en varm eksponering, samt en fordelagtig mængde nedkølende luft fra vest.
Duft og smag
Vinen står flot rubinrød og lys i glasset når den hældes op. De klassiske kendetegn ved Gevrey-Chambertin kommer til udtryk i de komplekse aromaer af røde bær, hø, blomster, underskov og svampe. I smagen er vinen frisk, let syrlig og let på tanniner. Der er noter af kirsebær, sæsonens første hindbær og brombær, samt et meget let urtepræget finish. Eftersmagen er lang, og på trods af vinens unge alder, er vinen meget blød og behagelig, men uden at miste sin karakter.
Drik denne vin til farseret vagtel med en lettere syrlig druesauce. Retter med due eller foie gras vil også blive komplimenteret af denne vin.
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Harmand-Geoffroy, Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes,2016.
Vinmark: AOC Communale Gevrey-Chambertin. Østvendt, ca. 250m højde.
Jordbund: Rød/brun jord, grus, sand, ler, kalk.
Lagring: Fransk egetræ, 12 måneder på 30% nye fade, resten på 1. og 2. års fade.
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.
Dekantering: Dekanteres gerne én time i forvejen, for at give et mere sammenfattet helhedsindtryk.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8 år).