Altid sikker levering med Vingaloppen & GLS - 799 kr. minimumsordreværdi på vin

Chambolle-Musigny 2018 - Castagnier

Chambolle-Musigny 2018 - Castagnier

Normalpris 599,00 kr Tilbud

Chambolle-Musigny, 2018. En vin hvor kraft og femininitet mødes i en helstøbt koncentreret smagsbillede, hvor blomstrede noter og rød frugt går forrest.

Producenten

Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.  

 

 

Vinmarken

Chambolle-Musigny er kendt i Bourgogne som en af de kommuner, der producerer vine med en vidunderlig kraft kombineret med en sart parfume. Mange beskriver vinene herfra som feminine, da de ofte ikke er lige så stærke og krydrede som vinene fra nabokommunerne Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée. Der er dog stadig et enormt lagringspotentiale på vine fra dette område. Hvis man er til fløjsbløde tanniner og røde frugter, går man ikke fejl af denne kommune. Domaine Castagniers ’Chambolle-Musigny’ er en village vin, hvilket vil sige, at den er produceret uden for premier- og grand cru områderne.

 

Duft og smag

I glasset er vinen rubinrød,  men til den lidt lysere side. Aromaprofilen er i næsen domineret af de røde bær, skovjordbær, kirsebær og en herlig blomstret duft af violer. Der er ingen tvivl om oprindelsen, og man kan virkelig fornemme en elegance, finesse og saftighed i vinen. Det er en sofistikeret vin, hvor kraft og femininitet mødes og forenes i et helstøbt koncentreret smagsbillede, med en frisk syrlighed der lægger sig behageligt i baggrunden.

 

 

Vinen smager særligt godt til kalv. Nyd f.eks. denne vin til en servering af kalvemørbrad med sæsonens grønt, en let kartoffelmos, sauce på kalvefond og hvidvin, samt frisk hakket persille.  

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Castagnier, Chambolle-Musigny, 2018

Vinmark: Chambolle-Musigny, østvendt.

Jordbund: Limesten, grus.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 8-10+ år.

 

Til toppen