Altid sikker levering med Vingaloppen & GLS - 799 kr. minimumsordreværdi på vin

Puligny-Montrachet 1. Cru 'Les Folatières' 2014

Puligny-Montrachet 1. Cru 'Les Folatières' 2014

Normalpris 699,00 kr Tilbud

Puligny-Montrachet, 1. Cru ’Les Folatières’, 2014. En stor årgang i Puligny-Montrachet, hvor vinenes kompleksitet udfolder sig med noter af grønne æbler og gule frugter, samt en pirrende urtet bitterhed. Det er en vin der kan udvikle sig til noget rigtig stort, hvis man kan vente så længe.

Producenten

Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.

 

Vinmarken

Les Folatièreser en af de største vinmarker i Puligny-Montrachet, og typisk refereret som én af de tre bedste premier cru vinmarker i kommunen, sammen med Le Cailleretog Les Pucelles. Navnet Folatièresstammer fra det gamle franske ord Foletière, som beskriver et sted, der er hjemsøgt af legendariske væsner såsom elvere, lygtemænd og fantasivæsner. Jordbunden her består primært af af limesten og mergel, og vinmarken er syd-østvendt. Vinene herfra er intense, koncentrerede, elegante og samtidig i herlig balance, uden at blive for volumniøse.      

 

Duft og smag

I glasset har vinen et mørkere guligt farveskær, og man kan se, at vinen i løbet af årene har udviklet sig positivt. Der er herlige noter af grønt æble, gule frugter, vanilje, småkager og egetræ. Smagsmæssigt lever vinen op til løftet om, at årgang 2014 i Puligny-Montrachet er én af de bedste årgange i lang tid. Vinen er kompleks, frisk, syrlig og munden fyldes med noter af syrerig grøn vingummi kombineret med fersken og passionsfrugt, samt en fin urtet karakter i eftersmagen. Det anbefales, at denne vin dekanteres før den drikkes, da den vinder rigtig meget på at få luft, og dermed udfolde sin komplekse aromaprofil.  

Vinen kan f.eks. nydes til den klassiske franske fiskeret sole à la meunièremed persille og sæsonens grønt.

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Nudant Jean-René, Puligny-Montrachet, 1. Cru ‘Les Folatières’, 2014

Vinmark:Les Folatières 1. Cru, syd-østvendt

Jordbund: Limesten, mergel

Lagring: Fransk egetræ i 12 måneder, 33% nye fade, dernæst ståltanke.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år.

 

Til toppen