
Puligny-Montrachet 1. Cru 'Les Combettes' 2013
Normalpris
799,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Postnord
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Puligny-Montrachet, 1. Cru ’Les Combettes’, 2013. Modne gule frugter, hvide ferskner, smør og hasselnødder harmonerer perfekt med koncentreret frugt og velintegreret egetræ.
Producenten
Jacques Coudray-Bizot har rødderne fast forankret i burgundisk historie, og laver vin på ejendommen ”Château David de Beaufort” i BeauneChardonnay – 75 cl. Jacques råder i dag over ca. 8 hektar jord, fordelt på nok nogle af de klassiske og mest velronommerede vinmarker i Bourgogne. Arbejdet i marken, såvel som i kælderen, bliver derfor også udført med respekt og omtanke, og dette afspejles tydeligt i vinenes raffinerede og elegante udtryk.Chardonnay – 75 cl
Vinmarken
’Les Combettes’ er en af de nordligste vinmarker i Puligny-Montrachet grænsende til Meursault, og kombinerer det bedste fra de to kommuner. Jordbunden her består primært af limesten, mergel og ler, og dette betragtes som nogle af de bedste betingelser for chardonnay i Bourgogne, da vinstokkene skal arbejde lidt ekstra for at optage vand. Vinmarken har en god eksponering for sollys i løbet af dagen, og kølige nætter, der giver druerne mulighed for at udvikle kompleksitet og samtidig beholde deres syre.
Duft og smag
Vinen fremstår lys-gulig med et gulgrønt skær i glasset. Aromaen afslører straks at vinen er moden med dufte af gul frugt, hvide ferskner, abrikos, ristede hasselnødder, smør og en velintegreret egetræsduft. Der er dog samtidig en herlig friskhed over vinen, hvor grønne æbler, blomster, og urter tager over. Vinen udtrykker smagsmæssigt hvordan syre kan spilles op og harmonere med koncentreret frugt, modenhed og stor fyldighed. Eftersmagen er meget lang, egetræsfadet er velintegreret, og vinen er i perfekt balance.
Denne vin kan nydes til de lidt kraftigere fiskeretter med f.eks. pighvar eller havtaske, serveret med nye danske gulerødder og en smørbaseret sauce såsom hollandaise eller mousseline.
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Château de Beaufort – Jacques Coudray-Bizot, Puligny-Montrachet, 1. Cru ‘Les Combettes’, 2013
Vinmark: ’Les Combettes’ 1. Cru.
Jordbund: Limesten, mergel, ler.
Lagring: Fransk egetræ, 30% nye fade
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.
Dekantering: Dekanteres ikke.
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu og vil fortsat udvikle sig minimum de næste 5-8 år.