Altid sikker levering med Vingaloppen & GLS - 799 kr. minimumsordreværdi på vin

Santenay 1. Cru monopole ‘Clos du Passe Temps’ 2017

Santenay 1. Cru monopole ‘Clos du Passe Temps’ 2017

Normalpris 449,00 kr Tilbud

Santenay, 1. Cru monopole ’Clos du Passe Temps’, 2017. Frisk, ung og frugtdomineret. Et klassisk glas hvid bourgogne, hvor lys frugt, stikkelsbær, fersken og melon omsluttes af et let fadpræg.

Producenten

Château du Passe-Temps er blevet drevet af familien Fleurot-Larose siden 1872. I dag råder domainet over flere appellationer i Bourgogne, og mest nævneværdig er nok ders topvine fra Bâtard-Montrachetog Le Montrachet, der ofte blåstemples som de største og mest seriøse grand cru vine i Bourgogne. Domainets to monopol marker Clos du Passe Temps og Clos de La Rocquemaureskal dog heller ikke overses. Selve ejendommen ligger i Santenay i den sydlige del af Côte d’Or, og er bygget af selveste Jacques-Marie Duvault-Blochet, som er skaberen af legendariske Domaine de la Romanée-Conti. Arbejdet i både vinmark og kælder er klassisk og fokuseret, og der bliver ikke gået på kompromis med druernes kvalitet.   

 

Vinmarken

Clos du Passe Temps eller blot LesPassetempser en 1. Cru mark beliggende stik øst fra Santenay by. Domaine Fleurot-Larose ejer marken i denne appellation, en såkaldt monopol mark, og der er plantet både chardonnay og pinot noir. Marken består primært af lerjord og limesten, og er syd-østvendt, hvilket giver vinene et andet og markant anderledes udtryk end vinene fra nabokommunen Chassagne-Montrachet. Navnet Passetempser højest sandsynligt opstået, fordi det var rart at arbejde på denne vinmark. Vi må dog nøjes med at drikke og nyde de herlige vine herfra!  

 

Duft og smag

I glasset fremstår vinen lys, let gul-grøn med meget fine små perler, hvilket tyder på at vinen er flasket for nyligt. Aromaerne i næsen byder på en ret frisk, grøn og urtet profil, hvor fersken, melon og frisk frugt dominerer. Smagsmæssigt er vinen meget tilgængelig. Den friske frugt blandes med ristede noter af vanilje, hasselnødder og en gennemgående karakter af nye egetræsfade. Den er ung, men faktisk ret drikkeklar!

 

Drikkes til en let servering med skaldyr eller bløddyr, som f.eks. østers naturel eller en fersk ceviché af torsk med koriander og citrus.

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Fleurot-Larose, Santenay, 1. Cru monopole ‘Clos du Passe Temps’, 2017

Vinmark: Clos du Passe Temps 1. Cru monopole, syd-østvendt

Jordbund: Limesten, ler

Lagring: Fransk egetræ, både nyt og gammelt

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år.

Til toppen