Altid sikker levering med Vingaloppen & GLS - 799 kr. minimumsordreværdi på vin

Puligny-Montrachet 1. Cru 'Les Folatières' 2017

Puligny-Montrachet 1. Cru 'Les Folatières' 2017

Normalpris 699,00 kr Tilbud

Puligny-Montrachet, 1. Cru ’Les Folatières’, 2017. En frisk, elegant og klassisk Puligny-Montrachet, som allerede nu viser et flot integreret fad. Hvide ferskner, pære, citron, vanilje og krydderi, spilles op mod vinens friske ungdommelige syre.

Producenten

Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.

 

Vinmarken

Les Folatièreser en af de største vinmarker i Puligny-Montrachet, og typisk refereret som én af de tre bedste premier cru vinmarker i kommunen, sammen med Le Cailleretog Les Pucelles. Navnet Folatièresstammer fra det gamle franske ord Foletière, som beskriver et sted, der er hjemsøgt af legendariske væsner såsom elvere, lygtemænd og fantasivæsner. Jordbunden her består primært af af limesten og mergel, og vinmarken er syd-østvendt. Vinene herfra er intense, koncentrerede, elegante og samtidig i herlig balance, uden at blive for volumniøse.       

 

Duft og smag

Vinen fremstår i glasset lys med et grønt-gult skær, som er et typisk kendetegn for unge Puligny-Montrachet vine. Aromaerne strømmer ubesværet op, og den klassiske sammensmeltning af egetræ, frugt og varme krydderier er dominerende. Smagsmæssigt er vinen i god balance med et allerede flot integreret fadpræg. Gule frugter, pære, hvid fersken og citron giver vinen en meget drikkevenlig profil, og det hele holdes samlet af vinens friske syrlighed. Eftersmagen er lang, behagelige og meget fyldig.

Drik gerne vinen til stegte kammuslinger med beurre blanc sauce, ristede hasselnødder og friske urter.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Nudant Jean-René, Puligny-Montrachet, 1. Cru ‘Les Folatières’, 2017

Vinmark:Les Folatières 1. Cru, syd-østvendt.

Jordbund: Limesten, mergel

Lagring: Fransk egetræ i 12 måneder, 33% nye fade, dernæst ståltanke.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-10+ år.

Til toppen