
Chassagne-Montrachet 1. Cru 'Abbaye de Morgeot' 2018
Normalpris
599,00 kr
Tilbud
SIKKER LEVERING
Vi leverer sikkert med Vingaloppen & GLS
HURTIG LEVERING
Vi leverer indenfor 1-4 hverdage
24 TIMERS SUPPORT
Kontakt os på support@bourgognewine.dk
Chassagne-Montrachet 1. Cru ‘Abbaye de Morgeot’, 2018. Chassagne-Montrachet fra en mindre del af den eftertragtede 1. Cru mark Morgeot. Vinens aromaprofil er utrolig kompleks med noter af citrusfrugt, stenfrugt, smeltet smør og blomster. Stort udviklingspotentiale!
Producenten
Château du Passe-Temps er blevet drevet af familien Fleurot-Larose siden 1872. I dag råder domainet over flere appellationer i Bourgogne, og mest nævneværdig er nok ders topvine fra Bâtard-Montrachet og Le Montrachet, der ofte blåstemples som de største og mest seriøse grand cru vine i Bourgogne. Domainets to monopol marker Clos du Passe Temps og Clos de La Rocquemaure skal dog heller ikke overses. Selve ejendommen ligger i Santenay i den sydlige del af Côte d’Or, og er bygget af selveste Jacques-Marie Duvault-Blochet, som er skaberen af legendariske Domaine de la Romanée-Conti. Arbejdet i både vinmark og kælder er klassisk og fokuseret, og der bliver ikke gået på kompromis med druernes kvalitet. ’
Vinmarken
Nord for familiens ejendom finder vi 1.Cru marken Abbaye de Morgeot, der udgår en mindre del af en af de mest eftertragtede marker i Chassagne-Montrachet, nemlig Morgeot. Abbaye ligger højere oppe og har højere eksponering, samt en fordelagtig syd-østvendt retning, i forhold til resten af Morgeot-marken. Disse små forskelle betyder dog alligevel, at druerne udvikler sig anderledes og danner flere smagsnuancer. Jordbunden på denne mark består primært af limesten og ler.
Duft og smag
Vinen står fin strågul i glasset, med en let og klar farve. Den umiddelbare aromaprofil byder på en æbler, modne pærer, citrusfrugt, stenfrugt, smeltet smør, ristede nødder og blomster. Det er ret komplekst, og man er ikke i tvivl om at det er hvid bourgogne fra øverste hylde. Smagsmæssigt er stilen lidt mere moderne og frisk, med et fadpræg der ikke overdøver resten af vinens karakterer. Der er god balance i syren allerede i vinens unge år. Vinen nyder godt af en hurtig tur i din bedste vinkaraffel, da det åbner op for mange flere lag og smagsdimensioner.
Vinen nydes til en servering af saltbagt torsk med citron og beurre blanc sauce.
Vinifikation/specifikationer
Producent/årgang: Domaine Fleurot-Larose, Chassagne-Montrachet 1.Cru ‘Abbaye de Morgeot’, 2018
Vinmark: Abbaye de Morgeot 1. Cru, syd-østvendt
Jordbund: Limesten, ler
Lagring: Fransk egetræ, både nyt og gammelt
Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.
Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres
Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 5-8+ år.