Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits Chardonnay 2022 - Nudant

Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits Chardonnay 2022 - Nudant

Normalpris 179,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits Chardonnay, 2022.  En super frisk vin, hvor citrus, citronskal og friske krydderurter forenes. Der er flot balance, høj tilgængelighed og en rigtig fin koncentration!

Producenten

Domaine Nudant Jean-René drives af familien Nudant, hvis rødder i Bourgogne spores helt tilbage til 1453. Jean-René og hans søn Guillaume er ansvarlige for produktionen, og de råder i dag over ca. 16 hektar fordelt på 20 appellationer i Bourgogne. Ejendommen ligger i kommunen Ladiox-Serrigny, og det er ligeledes her vinificeringen foregår. Der er et højt fokus i marken på druernes koncentration, modenhed og kvalitet, og når der høstes er det kun de bedste druer som udvælges. Domaine Nudant arbejder både med nyt og gammelt egetræ, og vinene lagres typisk i omkring 12 måneder, før de transporteres til rustfrie ståltanke for at samle sig.

 

Vinmarken

Domaine Nudant producerer denne Bourgogne Blanc i den lille kommune Meuilley, som ligger længere vest end de store Bourgogne kommuner. Vinene herfra (og fra samtlige af de andre små kommuner i dette området) får derfor betegnelsen ”Hautes-Côtes de Nuits”. Hautes betyder i direkte oversættelse ”høj”, og mange af vinmarkerne i området her ligger højt på stejle skråninger. Domaine Nudant høster vin fra 1,1 hektar syd-østvendte marker på en jordbund af hvid skifer. Vinstokkene er i gennemsnit 35 til 40 år gamle.


Duft og smag

Vinen i glasset er lys og strågul. Aromaprofilen byder med det samme på gule citrusfrugter, citronskal, og friske urter - alt sammen suppleret af et meget let egetræspræg. Der er ingen tvivl om, at vinen ligger sig i den helt friske og elektriske ende af skalaen, når vi taler om hvid Bourgogne. Smagsmæssigt er der rigtig fint koncentration, god balance mellem syre/tyngde, og fortsat primære noter af gule frugter. Eftersmagen er overraskende lang, og man efterlades med en stærk lyst til at tage en tår mere!

Vinen kan følge med til stort set alle ’lyse’ retter fra stegt kylling og fisk, til en svamperisotto. Sørg for, at retten får lidt ekstra syrlighed i form af citronskal.

Drik gerne denne vin til en pasta med en masse citron, citronskal, smør, parmesan, peber og en smule friskhakket basilikum.

 

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Nudant Jean-René, Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits Chardonnay, 2022

Vinmark: Hautes-Côtes de Nuits, AOC Village, sydøstvendt.

Jordbund: Hvid skifer

Alkohol: 13%

Lagring: Gamle egetræsfade og ståltank.

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C.

Dekantering: Vinen bør ikke dekanteres.

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 3-5+ år.

Til toppen