Fri fragt på alle ordrer over 699 kr. 799 kr. minimumsordreværdi på vin.

Charmes Chambertin Grand Cru 2019 - Castagnier

Charmes Chambertin Grand Cru 2019 - Castagnier

Normalpris 1.299,00 kr Tilbud

SIKKER LEVERING

Vi leverer sikkert med Postnord

HURTIG LEVERING

Vi leverer indenfor 1-4 hverdage

24 TIMERS SUPPORT

Kontakt os på support@bourgognewine.dk

Gevrey-Chambertin Grand Cru ’Charmes-Chambertin’, 2019. En kraftig og volumiøs Gevrey-Chambertin af 65-år gamle vinstokke fra den største Grand Cru mark i kommunen. 2019 årgangen har ramt en helt perfekt modenhed på druerne, og giver denne vin et fænomenalt lagringspotentiale.

 Producenten

Domaine Castagnier udspringer fra kommunen Morey-Saint-Denis, som ligger placeret i den centrale del af Côte de Nuits. De er ansvarlige for, at producere rødvine på nogle af verdens største og mest eftertragtede vinmarker, og breder også deres produktion til Gevrey-Chambertin mod nord, og Chambolle-Musigny mod syd. I 2007 sluttede Jérôme Castagnier sig for alvor til Domaine Castagnier, hvor han som 5. generation overtog produktionen efter sin far. Med kun 5,5 hektar vinmarker, er der her tale om en relativt lille produktion, og for at imødekomme en stigende efterspørgsel er man begyndt at aftage druer fra andre små producenter. Derfor vil man også opdage, at denne producent optræder under flere navne: Domaine Castagnier og Domaine Jérôme Castagnier, hvor sidstnævnte lægger navn til négociant vinene. Både i kælderen og i marken arbejder man med en hands off tilgang til fremstillingen af vin, som afspejler elegancen af det terroir som druerne dyrkes i.  

 

Vinmarken

I den sydlige del af Gevrey-Chambertin findes Grand Cru marken Charmes-Chambertin. Marken er en af de mest velkendte Grand Cru marker i kommunen, og er med sine 27,5 hektar også den største. Domaine Castagnier dyrker vin på ca. 0,4 hektar – en lille, men koncentreret produktion. Vinene fra Charmes-Chambertin er ikoniske i den forstand, at de besidder en kraft, virilitet, og kompleksitet, som kun få kan gøre efter.  Vinmarken ligger på hård sten med en to-delt jordbund bestående af brunjord, alluvium, limesten og ler. Der findes endda stadig spor af maritime fossiler på skråningen, som leder tankerne tilbage på det hav, der engang dækkede dette område. Gennemsnitsalderen for vinstokkene er ca. 65 år.    

 

Duft og smag

Vinen er mørk rubinrød i glasset, og er klart til den mørkere side i vores Bourgogne-spektrum. I næsen findes de klassiske mørkfrugtede noter af solbær, kirsebær, samt en behagelige florale noter af viol, lakrids og anis. Smagsmæssigt er vinen voluminøs, men med en meget afrundet og sofistikeret tekstur, som med største sandsynlighed kan tilskrives de gamle vinstokke som vinen gror på. Der er en afdæmpet, men frisk syrlighed og en fin tanninstruktur, som lægger op til, at vinen serveres til et kraftigere måltid. Hvis vinen nydes ung, kan det anbefales at dekantere mindst 1 time i forvejen.   

 

Vinen kan nydes til en mørk og mere intens ret, f.eks. en servering af grillede lamme-racks, ristede kejserhatte, bagte rødbeder og morkelsauce.

Vinifikation/specifikationer

Producent/årgang: Domaine Castagnier, Gevrey-Chambertin Grand Cru ‘Charmes-Chambertin’, 2019

Vinmark: Charmes-Chambertin Grand Cru, østvendt

Jordbund: Limesten, ler, brunjord, alluvium.

Lagring: Fransk egetræ i 16-18 måneder, 40% nye fade.

Alkohol: 13.5%

Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 15-16°C.

Dekantering: Vinen kan med fordel dekanteres

Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, og har potentiale for at udvikle sig yderligere de næste 8-10+ år.

Til toppen